Silas Holst var i selvisolation i sidste års ‘Vild med dans’: ‘Jeg føler i den grad, jeg er bagud’


Advertisement

»Den skal have én over nakken!«

Sådan lyder det fra ‘Vild med dans’-aktuelle Silas Holst, der ser frem til denne uges dans.

Han og dansepartneren Lise Rønne begiver sig nemlig ud i en pasodoble, når de på fredag går på gulvet sammen for sjette gang – og der er en helt særlig grund til, at den skal have fuld gas i den temperamentsfulde latindans.

»Sidste år blev jeg sendt i isolation, da vi endelig nåede pasodoble-ugen, så jeg føler i den grad, jeg er bagud,« fortæller Silas Holst til B.T.

Derfor er det altså to års pasodoble, der skal gøres op med for den garvede danser.

I 2020 blev han og dansekollegaen Karina Frimodt, der i år danser med krimiforfatteren Michael Katz Krefeld, nemlig sendt i selvisolation, efter de i forbindelse med deres sideløbende arbejde på musicalen ‘Dirty Dancing’ havde været i nær kontakt med en, der var testet positiv for coronavirus.

Det var i dansekonkurrencens sjette program, at dansene for deres vedkommende måtte indstilles – og skæbnen vil, at det ligeledes i år er i program seks, at Silas Holst kan se frem til at danse pasodoble.

Forhåbentligt uden forstyrrelse denne gang.




Lise Rønne og Silas Holst i deres wienervals.
Foto: Martin Sylvest

Vis mere

Det længe ventede pasodoble står da også i kontrast til den wienervals, parret dansede i det seneste liveshow.

»Det er en anden følelse. vi skal grave efter der,« siger Silas Holst.

Det har dog ikke skræmt nydanseren væk – tværtimod.

»En dans med en udadvendt energi, det er jeg fuldstændig klar til. Det gider jeg virkelig godt!« lyder det fra Lise Rønne.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide