Se listen: Her er de mest upopulære ministre – og ministeren med største fald

I ny karakerbog er udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye røget fra en plads som nummer fire i seneste karakterbog i december og nu næsten helt i bunden som nummer 17 ud af i alt 20 ministre. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Klaphatte, flagrende Dannebrogsflag og rødhvide farver malet på kinderne.

Der er ingen tvivl om, at det danske fodboldlandsholds flotte præstationer ved EM har fyldt meget denne sommer. Men det har på ingen måder fået danskerne til også at juble over ministeren med ansvar for sporten.

Tvært imod.

Mens det danske fodboldlandshold altså kom i semifinalen, så rammer kulturminister Joy Mogensen bunden.

I en ny meningsmåling – »Ministrenes karakterbog«, som Gallup har udarbejdet for Berlingske, er hun den klart lavest placerede minister.

Næstdårligste er forsvarsminister Trine Bramsen, mens klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er tredje lavest placeret på listen.

Den fjerde laveste på listen, er også den minister, der klart har haft den mest markante rutsjetur, siden den samme liste blev lavet for et halvt år siden:

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

I ny karakerbog er udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye røget fra en plads som nummer fire i seneste karakterbog i december og nu næsten helt i bunden som nummer 17 ud af i alt 20 ministre. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

I ny karakerbog er udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye røget fra en plads som nummer fire i seneste karakterbog i december og nu næsten helt i bunden som nummer 17 ud af i alt 20 ministre. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Foto: Emil Helms

Vis mere

Da Gallup i december lavede tilsvarene karakterbog, lå han nemlig på en fjerde plads, men på et halvt år er han styrtdykket på listen.

I den nye karakterbog er han røget ned en plads næsten helt i bunden som nummer 17 ud af i alt 20 ministre.

Det vil sige, at han nu i stedet er fjerde lavest i karakterbogen.

De seneste måneder har da også budt på især en rigtig møgsag for Mattias Tesfaye.

Det skabte stor debat, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfae i maj offentliggjorde, at et nyt udrejsecenter for udviste og kriminelle udlændinge skulle ligge på Langeland i stedet for på Kærshovedgaard. Få dage efter blev projektet dog droppet.

Foto: ANDREW KELLY

Vis mere

Det skabte nemlig stor ballade, da han i maj offentliggjorde, at et nyt udrejsecenter for udviste og kriminelle udlændinge skulle ligge på Langeland i stedet for på Kærshovedgaard.

»Det var ham, der modigt rejste til Langeland og tog skraldet. Han blev bombarderet med vrede spørgsmål og kommentarer, og de råbte »Langeland siger neeej, Mattias Tesfaye«, efter at regeringen havde besluttet, at et nyt udrejsecenter for afviste asylansøgere og indvandrere på tålt ophold skulle ligge netop der,« skriver Bent Winther, der er samfundsredaktør hos Berlingske.

Et flertal i Folketinget vendte dog tommelfingeren nedad, og tilbage stod MattiasTesfaye med en lang næse.

Og ikke mindste nogle dyre bygninger på det sydlige Langeland, hvor der altså alligevel ikke skal være udrejsecenter.

Siden er der ikke sket noget i sagen, og der er spekuleret meget i, hvor et nyt udrejsecenter så skal ligge.

Lad os lige runde toppen af karakterbogen.

Her ligger sundhedsminister Magnus Heunicke nummer 1 efterfulgt af statsminister Mette Frederiksen på anden pladsen og finansminister Nicolai Wammen som nummer tre.

Præcis samme placeringer som for et halvt år siden.

Source link