Hjem Politik Satte blå kiste foran rådhus: Over 500 utilfredse borgere i demonstration efter konstituering

Satte blå kiste foran rådhus: Over 500 utilfredse borgere i demonstration efter konstituering

af Extra Avisen
Satte blå kiste foran rådhus: Over 500 utilfredse borgere i demonstration efter konstituering


Der var drama i flere kommuner, efter stemmerne 16. november blev talt op, og byrådene skulle konstituere sig. Men i særligt en kommune er dramaet slet ikke forbi endnu.

Arrangøren bag en demonstration foran Gribskov Rådhus i Helsinge havde svært ved at tro det, da han mandag skulle tale foran over 500 mennesker.

»Jeg havde håbet på 300, så det var overvældende,« siger Morten Brendstrup.

I stedet var der ifølge ham mødt mellem 500 og 700 borgere op for at udtrykke deres utilfredshed med den konstituering, som gjorde Venstre-politikeren Bent Hansen til borgmester.


Ifølge arrangøren bag demonstrationen var der mødt omkring 500 til 700 borgere op. Foto: Morten Brendstrup


Ifølge arrangøren bag demonstrationen var der mødt omkring 500 til 700 borgere op. Foto: Morten Brendstrup

Vis mere

»Vi accepterer ikke, at man siger én ting og gør noget andet,« siger Morten Brendstrup.

Det er særligt borgere, der stemte på De Konservative i Gribskov Kommune, der føler sig snydt. For da stemmerne var talt op var det den konservative borgmesterkandidat Trine Egetved, der var valgets store stemmesluger med 2.855 stemmer.

Men da Venstre konstituerede sig med rød blok, kunne De Konservative vinke farvel til borgmesterposten, der i stedet gik til Ventres borgmesterkandidat. Han fik 980 stemmer.

Siden da har syv venstrekandidater trukket sig, og som det kan ses i videoen øverst, var demonstranter mødt op med en kiste malet blå. Hvad man må antage som et symbol for Venstres død i Gribskov Kommune.


Borgmester Bent Hansen (V) var mødt op for at lytte til, hvad demonstranterne havde at sige. Foto: Morten Brendstrup.


Borgmester Bent Hansen (V) var mødt op for at lytte til, hvad demonstranterne havde at sige. Foto: Morten Brendstrup.

Vis mere

B.T. har tidligere spurgt Morten Brendstrup om ikke, det er præmissen for kommunalvalget, at partierne kan forhandle sig til borgmesterposten. Til det svarede han:

»Jo, det er præmissen, men Bent Hansen er gået til valg på, at vi skal have et blåt byråd, og så stemmer vælgerne selvfølgelig også ud fra det, men nu føler jeg mig bare ført bag lyset.«

Med fakler og banner forsøgte hundredvis af borgere så mandag at presse den nyudpegede borgmester.

»Der er jo to budskaber i dag. Det ene er, at politikerne skal vide, at vi ikke accepterer vælgerbedrag,« siger Morten Brendstrup

»Det andet er drømmen. Det er jo at få Venstre tilbage og snakke forhandlinger og ændre konstitueringen.«

Og Morten Brendstrup gør sit for at få drømmen opfyldt.

»Der er startet et par underskriftsindsamlinger, og så kommer vi til at holde en demonstration den dag, de endeligt skal konstituere sig i byrådet. Jeg skriver også dagligt et brev til borgmesteren for at få svar på, hvad der skal ske.«

Allerede nu er han optimistisk. Borgmester Bent Hansen var nemlig mødt op til demonstrationen for at lytte til demonstranterne.


Morten Brendstrup oprettede dagen efter kommunalvalget en Facebook-gruppe, der nu har over 2800 medlemmer.


Morten Brendstrup oprettede dagen efter kommunalvalget en Facebook-gruppe, der nu har over 2800 medlemmer.

Vis mere

»Borgmesteren kom og lyttede, og jeg håber, at det har givet ham noget at tænke over. Og så håber jeg, at vi får en ny konstituering.«

Ellers fortsætter kampen de næste fire år, lyder det fra Morten Brendstrup.

B.T. har forsøgt at få fat i borgmester Bent Hansen, men det har ikke været muligt.



Source link

Flere Artikler