Sagde de virkelig det: Italienske paparazzi-fotografer amok over Mary i Milano


Kronprinsesse Mary fik noget af en modtagelse i Milano.

Kronprinsessen rejste med SAS fra København tidligt tirsdag, og så snart hun ankom til Museo Nazionale Scienza e Tecnologia Leonardo Da Vinci i det centrale Milano, ventede horder af italienske paparazzifotografer, der stod kampklar til at få et pletskud af den danske kronprinsesse.

Det er ganske uvant for kronprinsesse Mary. På de fleste udenlandsture er der flest danske fotografer og journalister og blot et par udenlandske. Men sådan spiller klaveret ikke i paparazzi-fotografernes hjemland. Ifølge Udenrigsministeriet var over 50 journalister og fotografer tilmeldt arrangementet.

Men der er noget, italienerne ikke har lært. Flere af de fremmødte fotografer troede, at kronprinsesse Marys tiltaleform er Hendes Majestæt – altså det, man udelukkende bruger om regenten i et land. Det er kun Dronning Margrethe, der tiltales Hendes Majestæt.


Kronprinsessen mødtes med det italienske design-ikon, Rossana Orlandi og Milanos borgmester, Guiseppe Sala.


Kronprinsessen mødtes med det italienske design-ikon, Rossana Orlandi og Milanos borgmester, Guiseppe Sala.

Vis mere

Det stoppede dog ikke de glubske italienske fotografer, der råbte:

»Your Majesty, your majesty.«

Men kronprinsesse Mary svarede dem ikke, og i stedet gik hun ind til designmessen med det italienske modeikon, Rossana Orlandi.

Derefter blev Kronprinsessen vist rundt i The TrashFormation Village, hvor den danske tegnestue Lendager Group har designet en stol af plastaffald. Kronprinsessen brugte lang tid på de mange virksomheder, der blandt andet talte danske B&O og PP Møbler.


Mary sidder og betragter de mange fotografer med det italienske modeikon, Rossana Orlandi.


Mary sidder og betragter de mange fotografer med det italienske modeikon, Rossana Orlandi.

Vis mere

Men overalt stimlede folk sammen for at få billeder af den danske kronprinsesse. Opmærksomheden var enorm – ikke mindst fra den italienske presse.

»Jeg mener, at vi skal være stolte af vores børn og de krav, de sætter til os som voksne. Men også af vores ledere i samfundet. Det her er et alvorligt problem, og vi skal gøre noget ved det,« sagde Kronprinssessen, der også havde rosende ord med på vejen til italienerne:

»Der er mange ligheder mellem italiensk design og dansk design. Det er derfor, denne udstilling er god, fordi den giver mulighed for nye partnerskaber,« sagde kronprinsesse Mary.


Massevis af italienske fotografer var mødt op for at score billeder af den danske kronprinsesse.


Massevis af italienske fotografer var mødt op for at score billeder af den danske kronprinsesse.

Vis mere



Source link

Advertisement