Rørt Rashford: Jeg vil aldrig undskylde for, hvem jeg er

Knust. Marcus Rashford har brændt sit straffespark i EM-finalen. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix


I et langt tweet redegør en følelsesladet Marcus Rashford for sine følelser efter det brændte straffespark, de racistiske angreb og den lokale støtte

Knust. Marcus Rashford har brændt sit straffespark i EM-finalen. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Knust. Marcus Rashford har brændt sit straffespark i EM-finalen. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Han fintede Gianluigi Donnarumma til den ene side og sparkede på den modsatte stolpe. Et brændt straffespark på marginaler.

Men også en historisk afbrænder, som fik konsekvenser på godt og ondt for Marcus Rashford, der ikke kun blev bandet langt væk, men også udsat for ondsindet racisme.

Mandag aften gør han status i et langt og følelsesladet tweet.

’Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sætte ord på, hvordan jeg har det lige nu’, indleder han og fortæller ærligt, at han kom med til slutrunden på bagkant af en svær sæson.

’Så jeg gik nok ind til den finale med manglende selvtillid. Jeg har dog altid tænkt, at jeg kunne sparke et straffespark, men noget føltes ikke rigtigt op til det’, forklarer han.

’Jeg føler det, som om jeg har svigtet mine holdkammerater. At jeg har svigtet alle. Et straffespark var alt, hvad jeg blev bedt om at bidrage med til holdet. Jeg kan score på den slags i søvne, så hvorfor ikke denne gang?

Det har rumsteret i mit hoved lige siden jeg sparkede til bolden. Finale. 55 år. Et straffespark. Historie. Jeg kan kun sige undskyld. Jeg ville ønske, det var gået anderledes’, lyder det fra Manchester United-angriberen, der er blevet så meget andet end bare en fodboldspiller i det offentlige rum.

Her har han også heltestatus udenfor banen med sin indsats for fattige skolebørn.

Egentlig har han haft en fin sommer med sine landsholdskammerater, skriver han.

’Denne sommer har været en af de bedste samlinger, jeg har oplevet, og vi har alle spillet en rolle. Et ubrydeligt broderskab er blevet skabt. Din succes er min succes. Dine fejl er mine’.

’Jeg er vokset ind i en sport, hvor jeg forventer at læse ting om mig selv. Om det er om min hudfarve, hvor jeg voksede op. Hvordan jeg har valgt at bruge min tid udenfor banen’.

Marcus Rashford trøstes af et familiemedlem efter den tabte finale. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Marcus Rashford trøstes af et familiemedlem efter den tabte finale. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Og så gør angriberen det, han er bedst til. Han udfordrer sine modstandere:

’Jeg kan til enhver tid tage kritik af mine præstationer, og mit straffespark var ikke godt nok.

Men jeg vil aldrig undskylde for, hvem jeg er, eller hvor jeg kom fra. Jeg har ikke følt mig mere stolt end ved bære disse tre løver på brystet og ved at se min familie støtte mig i en mængde på titusinder. Jeg har drømt om den slags dage.

De beskeder, jeg har modtaget i dag, har været overvældende positive, og reaktionen i Withington (hans barndoms-forstad, red.) har bragt mig på grådens rand. De lokalsamfund, der altid har omfavnet mig, gør det stadig’, noterer han og slutter af med masser af følelse:

’Jeg er Marcus Rashford, 23 år, en sort mand fra Withington og Wythenshawe i det sydlige Manchester. Hvis jeg ikke har andet, har jeg altid det.

Tak for alle de venlige hilsener. Jeg vil komme stærkere tilbage. Vi vil komme stærkere tilbage’.



Source link