Rørende for Schumacher: Kørte i fars gamle bil

Mick Schumacher i cockpittet på sin fars Jordan. Foto: LAT/Haas F1 Team


Mick Schumacher testede på Silverstone den ikoniske Jordan 191, som Michael Schumacher fik sin Formel 1-debut i

Mick Schumacher i cockpittet på sin fars Jordan. Foto: LAT/Haas F1 Team
Mick Schumacher i cockpittet på sin fars Jordan. Foto: LAT/Haas F1 Team

Michael Schumachers tilstand taler Mick Schumacher ikke om. Den tyske Haas-kører er lige så privat, som sin far var og er.

Men selv om den syvfoldige verdensmester ikke har vist sig offentligt siden sin skiulykke i december 2013, spilder Formel 1 ikke en mulighed for at koble legendens arv til sønnen.

Tirsdag på Silverstone fik junior muligheden for at køre endnu en af Michael Schumachers ikoniske biler – og en af de smukkeste i Formel 1’s historie vil mange entusiaster hævde.

Den Team7UP Jordan 191, som Michael Schumacher på Spa fik sin Formel 1-debut i. Tyskeren fik chancen, fordi Jordan-køreren Bertrand Gachot havde et mellemværende med det britiske fængselsvæsen efter at have sprøjtet tåregas på en taxachauffør …

Eddie Jordans team debuterede i Formel 1 i 1991 med denne bil. Den er designet af Gary Anderson, som i senere år har været teknisk ekspert for Autosport og The Race. Foto: LAT/Haas F1 Team
Eddie Jordans team debuterede i Formel 1 i 1991 med denne bil. Den er designet af Gary Anderson, som i senere år har været teknisk ekspert for Autosport og The Race. Foto: LAT/Haas F1 Team

 

Michael Schumacher havde imidlertid allerede underskrevet en kontrakt med Benetton og kørte resten af sæsonen for det team ovenpå en hel del palaver mellem de to teams.

– Jeg er i fars bil, vroom vroom, skriver Mick Schumacher på sociale medier.

Omgangene blev optaget til Sky F1 og trak noget mere opmærksomhed end den test, som køres tirsdag-onsdag på banen. Her er det Haas, Red Bulls og Aston Martins tur til at hjælpe Pirelli med udviklingen af de nye 18 tommers dæk til 2022-bilerne.

Michael Schumachers Jordan 191 med Ford Cosworth-motor er en af syv, som blev produceret. Den blev solgt på auktion tidligere på året. Foto: LAT/Haas F1 Team
Michael Schumachers Jordan 191 med Ford Cosworth-motor er en af syv, som blev produceret. Den blev solgt på auktion tidligere på året. Foto: LAT/Haas F1 Team

Nikita Mazepin sad i Haas-raceren tirsdag, mens det er Mick Schumachers tur onsdag.

Begge har deres første point til gode i Formel 1.

Med undtagelse af Monaco, hvor tyskeren grundet en voldsom ulykke slet ikke deltog i kvalifikationen, har han slået russeren under samtlige tidtagninger. To gange er legendens søn sluttet efter Mazepin i løb – i Monaco og i weekenden på Silverstone.

Begge er del af den udvikling, hvor børn af meget rige mennesker er ved at overtage Formel 1.

Husker du?



Source link