Retssag mod yngste kvindelige milliardær: Nu indledes det totale kollaps


Advertisement

For syv år siden blev Elizabeth Holmes kaldt den kvindelige Steve Jobs, og der stod milliarder på kontoen. Men nu er det hele faldet sammen, og tirsdag var hun for første gang på anklagebænken

I 2014 var hun ikke til at røre

Amerikaneren Elizabeth Holmes var på 2014 på toppen af verden, og var sågar blevet sammenlignet med Steve Jobs.

Den dengang 30-årige kvinde stod i spidsen for Theranos, som hun selv havde været med til at starte op. Et firma, der i årevis har arbejdet på at gøre blodprøver og analysen af dem mere enkle.

Pengene væltede ind, men 16. oktober 2015 kunne The Wall Street Journal afsløre, at Theranos’ metoder slet ikke var så banebrydende, som de havde påstået.

Mediet kunne fortælle, at firmaets påståede banebrydende maskine, Edison, slet ikke kunne give så nøjagtige resultater på blodprøverne, som firmaet havde påstået. En kæmpe skandale med store konsekvenser for læger, patienter og investorerne var afsløret.

Artiklen fortsætter under billedet …

Elizabeth Holmes i det første retsmøde i San Jose i Californien. Foto: Ethan Swope/Ritzau Scanpix

Elizabeth Holmes i det første retsmøde i San Jose i Californien. Foto: Ethan Swope/Ritzau Scanpix

Retssagen starter
Og tirsdag blev symbolet på det totale kollaps indledt. Retssagen mod den nu 37-årige forretningskvinde blev indled i et retsmøde, hvor juryen skulle udpeges.

Det skriver CNBC News.

12 personer er blevet udpeget, men mangler blot at blive godkendt.  De skal tage stil til, om Elizabeth Holmes er skyldig i en lang række type af svindel heriblandt at have bedraget læger, investorer og patienter.

Afhøringen af de første vidner er sat til at starte 8. september, og Elizabeth Holmes har valgt at stå for sit eget forsvar i retten. Hun risikerer 20 års fængsel, hvis hun bliver erklæret skyldig i alle anklagepunkterne.

Smed bombe
Men allerede i weekenden smed Elizabeth Holmes den første bombe.

Hun er efter eget udsagn blevet udsat for psykisk vold af Ramesh Balwani, der ifølge Elizabeth Holmes skulle være stået på i over et årti.

Artiklen fortsætter under billedet …

Elizabeth Holmes med sit hold foran retsbygningen. Foto: Ethan Swope/Ritzau Scanpix

Elizabeth Holmes med sit hold foran retsbygningen. Foto: Ethan Swope/Ritzau Scanpix

Ifølge Elizabeth Holmes har Ramesh Balwani overvåget alt, hvad hun foretog sig. Han overvågede hendes telefonopkald, beskeder og e-mail.

Derudover skulle han angiveligt havde bestemt, hvornår hun måtte sove, og desuden gjort klart over for Elizabeth Holmes, at alt hendes succes pegede tilbage på ham, skriver CNBC.

Offentlige dokumenter
Advokater for Holmes vil fremvise beviser på, at Ramesh Balwani kontrollerede, hvad Elizabeth Holmes spiste, hvordan hun klædte sig, og hvor mange penge han tillod hende at bruge.

Desuden var det også op til Ramesh Balwani, hvem Elizabeth Holmes måtte omgås.

I store træk dominerede Ramesh Balwani hende, og eliminerede hendes evne til at træffe selvstændige beslutninger, viser dokumenter, der blev offentliggjort fra distriktsadvokat Edward Davila.

Ramesh Balwani advokat har skrevet, at Balwani finder anklagerne dybt krænkende, og har i samme ombæring fortalt, at anklagerne gør ondt på ham.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide