René Dif har droppet festerne og tabt 27 kilo: ‘Nu står jeg op klokken 5 hver dag og træner’


»Det er René Dif!«

Horder af studerende på rustur på Israels Plads i København har fået øje på Barbies eneste ene. Der står han. Ken. Eller René Dif, som han jo hedder i virkeligheden.

Det er næsten 25 år siden, at ‘Barbie Girl’ var en af klodens mest uundgåelige sange, men Aqua har formået at holde deres hit så varme, at unge i 2021 stadig er helt klar over, hvem de er.

Men René Dif er en anden mand, end han var i 1997. Han har netop sendt sin egen single ‘På vej op’ på gaden, og så har han ændret sit liv. Det er slut med de fleste vilde fester, og i dag står han op mellem klokken 5 og 6 for at træne – næsten hver dag. Han er 53 år – og til næste år skal han giftes med sin kæreste gennem syv år, Linet Jo.


Rene Dif, sanger, skuespiller og coach. Han er bedst kendt som den mandlige stemme i dance-pop-gruppen Aqua. Nu vil René Dif bevise, han kan synge og stå på egne ben og udgiver en single i eget navn – på dansk.


Rene Dif, sanger, skuespiller og coach. Han er bedst kendt som den mandlige stemme i dance-pop-gruppen Aqua. Nu vil René Dif bevise, han kan synge og stå på egne ben og udgiver en single i eget navn – på dansk.
Foto: Bax Lindhardt

Vis mere

Men her på Israels Plads skal René Dif først hyldes af de studerende, der både vil synge for ham og have hans autograf. Seancen bringer minder om dengang, Aqua var allerstørst. Dengang det danske band væltede verden og tjente millioner og atter millioner på deres ‘Barbie-pop’.

»Jeg kan huske engang, vi stod på et eller andet helt vildt hotel i Los Angeles og fik vores guld- og platinplader. Hvor jeg stod og kiggede rundt og tænkte. ‘Den her fest er for os. Det bliver fandeme ikke større’,« siger René Dif til B.T.

Det var dengang i slutningen af 1990erne, og succesen voksede helt ind i det nye årtusinde, inden den tog af. Siden har Dif uddannet sig til kok, til coach, men hele vejen igennem har han optrådt med Aqua. Koncert efter koncert. År efter år.

Nu har han sendt sin egen single på gaden. Hverken Lene Nystrøm, Søren Rasted eller Claus Norreen har hjulpet ham. Det er et Dif-solo-projekt.


Popgruppen Aqua, da de var allerstørst. Forrest Rene Dif, i midten Lene Nystrøm og Claus Norreen og bagved Søren Rasted.


Popgruppen Aqua, da de var allerstørst. Forrest Rene Dif, i midten Lene Nystrøm og Claus Norreen og bagved Søren Rasted.
Foto: MARTIN DAM KRISTENSEN

Vis mere

»Måske er det nu, jeg er klar til det. Jeg tror måske ikke, jeg har haft den der tro på det. Det er vigtigt for mig, at hvis jeg skal være solo, jamen, så springer jeg ud, og så synger jeg. Det er jo ikke ligefrem det, folk har været mest vant til. I brudstykker jo, men ellers er det jo mest ‘Aqua-Rene’, folk har været vant til. Det har været grænseoverskridende. Jeg har hele tiden vendt mig om og sagt: ‘Er det godt nok?’,« siger han og tilføjer.

»Selvom det lyder helt åndssvagt, når man har den kæmpe succes, man kommer fra.«

Er der noget, du savner fra Aqua-tiden?

»Nej. Vi har været så heldige med Aqua, at vi fik ‘the second wind’. Når vi var lige ved at løbe tør, lige ved at køre træt. Så får du lige lidt ekstra. Vi har været så heldige at kunne tage rundt i hele verden og spille. Igen! Det er jo helt uhørt i denne her branche. Folk kommer op til mig og siger: ‘Du har været soundtracket til mit liv’. Det er meget rørende,« siger han og forklarer:


Rene Dif bor i området omkring Nørreport Station i København.


Rene Dif bor i området omkring Nørreport Station i København.
Foto: Bax Lindhardt

Vis mere

»Alles drøm er jo at sætte sit præg på verden. Det er det jo virkelig. Det har vi formået at gøre. At vi så fik spillet så meget. Det kan man nærmest ikke beskrive med ord.«

Da René Dif sad og googlede sig selv engang i 2017, fik han et chok. Han indså, at tiden havde indhentet ham. Han var utilfreds med sit ydre.

»Og så tænkte jeg: ‘Det er sgu da ikke mig, det der.’ Det var i hvert fald ikke det selvbillede, jeg havde. Så tænkte jeg: ‘Det skal der gøres noget ved, det der.’  Man bliver ikke yngre. Tiden går. Du skal ikke ligne sådan en ølkusk, når du står der. Altså for helvede. Og så startede det,« siger han.

Han indså, at han havde taget over 25 kilo på i løbet af årene. Straks hyrede han en personlig træner, der skulle hjælpe ham i mål.


Rene Dif vejede 27 kilo mere før 2017.


Rene Dif vejede 27 kilo mere før 2017.

Vis mere

»Det giver jo også pote i den sidste ende, når jeg skal ud og spille med mit eget musik, så ved jeg, hvad det kræver. Jeg har stået på scenen i 25 år med Aqua, og jeg ved, hvor hårdt det er. Det er som at løbe et maraton hver dag. Og hvis du spiller tre dage i træk, så kan du selv regne ud, hvor hårdt det er,« siger han.

Nu træner René Dif næsten hver morgen lang tid før, de fleste mennesker tænker på at stå op.

»Jeg festede lidt mere, da jeg var yngre. Og sov lidt mere. Nu står jeg jo op klokken 5.15. Jeg prøver at komme tidligere i seng, selvom jeg også prøver at nyde livet en gang imellem – jeg er ikke helt hellig på den måde. Men jeg planlægger min dag, så jeg har tid til det hele. Også kostmæssigt. Jeg har lært en masse. Det er min livsstil,« siger han og forklarer:

»Jeg vil gerne være sikker på, at jeg ikke skvatter om på scenen en dag. Selvom det selvfølgelig ville være det mest lykkelige udgang. Så er man jo det sted, man elsker. Ej, det er sagt som en joke.«


Rene Dif har tabt 27 kilo.


Rene Dif har tabt 27 kilo.
Foto: Bax Lindhardt

Vis mere

I 2022 siger René Dif ja til sin kæreste gennem syv år, Linet Jo. Parret mødtes på en blind date, mens Dif gik på kokkeskole.

»Vi vil gerne have et hyggeligt bryllup. Det bliver måske lidt mere intimt,« siger han.

Forholdet tog sin spæde start i 2015, og i dag kan parret nærmest ikke leve uden hinanden.

»Vi har stort set været sammen hver dag. Da corona ramte, kunne jeg forestille mig, at der var mange par, der sad og tænkte: ‘Okay. Nu skal vi være sammen 24/7 de næste mange dage.’ Der er sikkert rigtig mange, der er blevet skilt. Men altså, det var piece of cake for os, og vi har snakket om begge to, at vi ikke før har haft en kæreste, hvor vi har været så meget sammen,« siger han.


Rene Dif skal giftes med Linet Jo i 2022.


Rene Dif skal giftes med Linet Jo i 2022.

Vis mere

Hvorfor kan I det?

»Jeg ved det ikke. Måske er det den ægte kemi, man finder. Den er ægte. Magisk på en eller anden måde. Som gør, at man kan give mere slip, end man har gjort før. Og være mere sig selv,« siger René Dif og uddyber:

»Lige børn leger bedst. Vi kommer fra en baggrund, der er meget ens. Vi har fightergenet begge to. Jeg flyttede tidligt hjemmefra. Det gjorde hun også. Jeg har boet mange forskellige steder, det har hun også. Jeg har rejst meget, hun har rejst meget. Og så videre. Der er mange ting, der er ens, og det er helt normalt for os,« siger han.

René Dif har tre børn. To af børnene er fra ægteskabet med Rikke Maija, som han blev skilt fra i 2014.



Source link

Advertisement