Hjem Underholdning Raser over DR: – Jeg er så skuffet

Raser over DR: – Jeg er så skuffet

af Extra Avisen


Rasmus Bruun er meget ked af, at DR har valgt at udskyde serien ‘Orkesteret’

Rasmus Bruun er ærgerlig over, at DR har valgt at udskyde satire-serien 'Orkesteret'. Foto: Karsten Andersen/Free
Rasmus Bruun er ærgerlig over, at DR har valgt at udskyde satire-serien ‘Orkesteret’. Foto: Karsten Andersen/Free

Den satiriske serie ‘Orkesteret’, der blandt andet handler om sexisme, skulle efter planen have haft premiere på DR i år.

DR har dog nu valgt at udskyde serien til sommeren 2022, fordi de mener, at serien lægger sig for tæt op ad den sexisme-sag, mediet lige nu er ramt af, efter en lang række tidligere medlemmer af DR Pigekoret er stået frem med beretninger om seksuelle krænkelser i deres tid i koret. 

Den beslutning falder dog ikke i god jord hos satiriker Rasmus Bruun, der i serien spiller rollen som souschef i et orkester, hvor 2. klarinettist spillet af Frederik Cilius drømmer om at stige i graderne.

– Jeg synes, det er dybt ulykkeligt på alle måder. Vi går fra at have den bedste sendetid overhovedet omkring 1. januar til et tidspunkt i glemslen i juli. Det er mega-ærgerligt, og personligt og professionelt er jeg meget ærgerlig. Jeg må indrømme, at jeg er så skuffet, siger Rasmus Bruun til Ekstra Bladet.

Ifølge DR er timingen til programmet ‘Orkesteret’ ikke den rigtige lige nu.

‘Orkestret er et komediedrama, som handler om liv og moral i et fiktivt orkester, og selvom man principielt skal skille fiktion og virkelighed helt fra hinanden, så har vi alligevel skønnet, at det ikke er det rette tidspunkt at sende en serie med emner som sexisme, magt og ubalancer i en musikalsk verden så tæt på, at konklusionerne fra advokatundersøgelsen om DR Pigekoret er offentliggjort,’ lyder det fra fiktions- og udviklingschef i DR Kultur, Børn og Unge Henriette Marienlund i et skriftligt svar til Berlingske.

Udviklingschefen understreger samtidig, at de hos DR i stedet glæder sig til at vise serien i det nye år.


Han understreger, at han ikke på nogen måde kan se ligheden imellem serien ‘Orkesteret’ og de verserende sager i DR.

– Jeg synes slet ikke, de ting minder om hinanden. Man skal i hvert fald have den store krænkelses-lup frem for at finde det. Jeg kan slet ikke se det.

Kan slet ikke se det
– Men et orkester, hvor der er MeToo-sager … Kan du ikke se, at det kunne lede tankerne hen på det, der er foregået i DR?

– Jeg kan slet ikke se det, siger han og fortsætter:

– I serien foregår der ting, der er MeToo-agtigt, som der så bliver taget hånd om. Men komikken går imod krænkeren, og der er ikke nogen, der bliver udstillet i serien. Ofrene er helte, og jeg spiller souschef, der faktisk tager hånd om og reagerer på sådan en sag, siger Rasmus Bruun og tilføjer:

Serien med Rasmus Bruun (til venstre) og Frederik Cilius i front er blevet udskudt. Foto: Tobias Kobborg
Serien med Rasmus Bruun (til venstre) og Frederik Cilius i front er blevet udskudt. Foto: Tobias Kobborg

– Tv-serien handler om hverdagen i sådan et orkester, hvor der kommer alle mulige sager. Lige det her handler om MeToo. Men vi berører en masse emner – for eksempel også alkoholisme, forsmåede musikere og knuste drømme. Det her er bare ét tema, hvor DR så åbenbart kan se paralleller.

– Men forstår du ikke, at DR tænker, at det måske ikke lige er det rette tidspunkt lige nu?

– Nej, tværtimod er jeg bange for, at seerne nu netop kommer til at lave den kobling, når man lægger serien ned og udskyder den på ubestemt tid. Det her foregår jo ikke i DR’s symfoniorkester. Det foregår i noget, der hedder ‘huset’, men det er da klart, at folk vil komme til at tænke over det nu. Det er jeg i hvert fald bange for, siger Rasmus Bruun og understreger:

– Men det er vigtigt at understrege, at manuskriptforfatterne slet ikke har haft kendskab til den verserende sag, så det er skrevet ud fra fri fantasi og tager altså ikke udgangspunkt i virkeligheden.

Det er ikke første gang, at der er bøvl i et af de tv-projekter, som Rasmus Bruun er en del af.

Også debat- og quizprogrammet ‘Bruuns Stue’ med Rasmus Bruun som vært blev sidste år udskudt fra DR på ubestemt tid, efter en joke om personer af somalisk afstamning vakte stor kritik.

– Jeg frygter jo lidt, at det bliver en gentagelse af ‘Bruuns Stue’, hvor det hele blev tysset ned, så det røg ud i glemslen, og der samtidig ikke kom omtale. Jeg bliver jo rigtig ked af det, hvis det er tilfældet, siger han og tilføjer:

– Men at det her sker er jo efterhånden mere reglen end undtagelsen. DR er bange for et eller andet, og hvad det er, ved jeg ikke, og det ærgrer mig, for jeg havde personligt virkelig glædet mig til, at denne her serie kom ud, og at folk skulle se og yde den.


Artiklen fortsætter under videoen …

Et grænseoverskridende miljø og en seksualiseret kultur.

Det er blandt de ord, tidligere sangere i DR Pigekoret har brugt til at beskrive deres tid i koret som teenagere eller unge kvinder.

Der er iværksat en undersøgelse af anklagerne. Onsdag aften bliver resultatet af den fremlagt af DR.

Læs nærmere om forløbet her:

* I april sætter DR gang i en ekstern advokatundersøgelse af DR Pigekoret. Det sker på baggrund af to henvendelser til kulturdirektør Henrik Bo Nielsen.

* Advokat vil fokusere på de centrale aktører i forhold til deres position, ansvar og ageren, lyder det.

* Den eksterne advokat har kontaktet tidligere medlemmer af pigekoret for at give dem mulighed for at bidrage til undersøgelsen. Det har de kunnet via mail frem til 1. juli. Korsangerne har også kunnet tage kontakt til DR.

* Mindst 120 tidligere korsangere har bidraget til undersøgelsen gennem indberetningsordningen. ‘En lang række henvendelser omhandler de samme forhold og episoder’, oplyser DR.

* I juni fortæller 12 tidligere sangere i pigekoret om deres oplevelser af et seksualiseret og grænseoverskridende miljø i perioden 2001-2010. På det tidspunkt var Michael Bojesen chefdirigent.

* Han afviser anklagerne, som han ikke kan genkende. Men han bekræfter, at han har krævet, at en 17-årig korsangers skriftlige klage skulle trækkes tilbage. Han har siden trukket sig som bestyrelsesleder i Statens Kunstfond.

* Siden har også andre tidligere korpiger stået frem og fortalt om indberetninger om upassende adfærd af seksuel karakter fra chefdirigent Tage Mortensen. Han stod i spidsen for pigekoret i 34 år frem til 2000.

* Tidligere DR-generaldirektør Christian S. Nissen har sagt, at Tage Mortensen blev fyret efter anklager fra korpigers forældre. Tidligere korpiger har anklaget DR for at være for længe om at reagere på klagerne.

* Der er omkring 50 medlemmer af DR Pigekoret. De er i alderen 15-22 år.

* 10. november bliver resultatet af undersøgelsen præsenteret på en pressebriefing. Det foregår hos DR. Det er generaldirektør Maria Rørbye Rønn og kulturdirektør Henrik Bo Nielsen, der deltager.

Kilder: Politiken, Ritzau, Berlingske, Ekstra Bladet, DR.


——— SPLIT ELEMENT ———



Source link

Flere Artikler