Hjem 112 Rambuktyveri: Smykker og ure for millioner stjålet

Rambuktyveri: Smykker og ure for millioner stjålet

af Extra Avisen
En smykkebutik i Aarhus C blev natten til tirsdag udsat for rambuktyveri – politiet søger vidner

Med en rambuk konstrueret i træ brød flere gerningsmænd ind i en smykkebutik på Skt. Clemens Torv i Aarhus C natten til tirsdag.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten, hvor de søger vidner til episoden, der blev anmeldt 04.34.

Det fremgår, at op til flere gerningsmænd brugte en bil til at skubbe trærambukken ind i butikken, hvilket gav tyvene adgang til de kostbare ure og smykker til en værdi af flere millioner kroner, inden de tog flugten.

Advarer mod hælervarer
Østjyllands politi oplyser, at de har sikret spor på gerningsstedet og gennemgået videoovervågningen, men håber på offentlighedens hjælp til at opklare forbrydelsen.

De opfordrer derfor til, at man kontakter politiet på 114, hvis man har oplysninger om episoden eller får tilbudt ure eller smykker til en mistænkelig lav pris.

Østjyllands Politi fortæller til Ekstra Bladet at de for nuværende ikke ønsker at videregive flere oplysninger om hændelsen, herunder hvor mange gerningsmænd der eftersøges eller et eventuelt signalement.

Source link

Flere Artikler