Hjem 112 Rambuktyveri for millioner: Nu beder politiet om hjælp

Rambuktyveri for millioner: Nu beder politiet om hjælp

af Extra Avisen


Politiet beder om assistance til at finde den bil, der blev brugt til et million-tyveri natten til tirsdag

Natten til tirsdag brød flere gerningsmand ind i en smykkebutik på Clemens Torv i Aarhus og stjal smykker og ure for millioner.

Tyvene benyttede en rambuk, der blev skubbet af en bil, og politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til den bil.

Østjyllands Politi har netop frigivet en overvågningsvideo, der viser bilen køre væk i natten.

Bilen blev brugt til at skubbe rambukken, der var konstrueret af træ, ind i en butiksrude omkring klokken 4.30.

Der er tale om en BMW 5-serie model E60, årgang 2008-2010. Den er muligvis grå eller koksgrå, men farven er usikker. Bilen har muligvis en skade på højre side af bagenden, skriver politiet i en pressemeddelelse.

– Vi har sporet gerningsmændenes færden umiddelbart efter indbruddet, og bilen er set køre med høj hastighed ad motorvejen i sydlig retning omkring kl. 5. Hvis man har set bilen eller har nogen oplysninger om, hvor den kan stå henne, så vil det være en stor hjælp for vores videre efterforskning af sagen, siger vicepolitiinspektør Lennart Glerup.

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du ringe 114.

Lyt til Ekstra Bladets nye podcast om drabssager gennem tiderne



Source link

Flere Artikler