Radio Loud har brug for forandring: Ansætter ny programdirektør


Advertisement

Radio Loud har valgt at sige farvel til programdirektør Ann Lykke Davidsen.

Nu skal 51-årige Simon Andersen være ny programdirektør og chefredaktør for LOUD.

»Simon Andersen har den vildskab og dybe forståelse for journalistik, som vi har brug for. Han har gennem sin karriere bevist, at han kan sætte dagsordenen, som de færreste i det danske medielandskab. Jeg er stolt over, at han vil arbejde for os,« siger Lars Schmidt, der er administrerende direktør for Kulturradio Danmark, i en pressemeddelelse.

Her lyder forklaringen på udskiftningen, at radiokanalen har brug for forandring.


Snart tidligere programdirektør for Radio LOUD, Ann Lykke Davidsen.


Snart tidligere programdirektør for Radio LOUD, Ann Lykke Davidsen.
Foto: Asger Ladefoged

Vis mere

Simon Andersen kommer fra en stilling som nyhedschef på Berlingske og var fra 2014-2018 nyhedschef på Radio24syv. Han tiltræder den 1. september 2021.

Her bliver første opgave for ham og Lars Schmidt at gennemgå programfladen, for at sikre højere lytning og tydelig journalistik, især på kulturområdet. Dernæst skal de fremlægge en plan for bestyrelsen i Kulturradio Danmark, lyder det i pressemeddelelsen.

Der står også, at kanalen har en udfordring med at trænge igennem. Det vil man lave om på.

Anders Krab-Johansen, bestyrelsesformand for Kulturradio Danmark og koncernchef for Berlingske Media, fortæller, at bestyrelsen er utilfredse med den langsomme udvikling for stationen, og har derfor signaleret til ledelsen, at der skal ske noget, som kan øge muligheden for succes.

»Vi har et ansvar for bevise, at et privat medieselskab kan administrere en sendetilladelse og et generøst bidrag fra skatteyderne til at skabe originale programmer. Den nye ledelse skal sikre, at lytterne får valuta for pengene,« siger Anders Krab-Johansen.



Source link

- Advertisement -