Priser til både mor og søn


Advertisement

Støvelbæk var et populært navn, da Danmarks ældste skuespilpris – Lauritzen-prisen – søndag aften blev uddelt i Folketeatret.

Hele to gange måtte en Støvelbæk på scenen. Først da mor, Anette Støvelbæk, vandt hovedprisen som årets kvindelige skuespiller. Derefter da hendes ældste søn, Lue Støvelbæk, blev hyldet som en af fire unge talenter, der med ‘Believe in You’-prisen hver modtog 25.000 kroner.

Som årets skuespiller vandt Anette Støvelbæk 250.000 kroner, det sammen fik Mikkel Boe Følsgaard, der blev kåret som årets mandlige skuespiller.

Udover den personlige pris fik begge ekstra 50.000 kroner, som de efter eget valg, donerede til et godt formål.  Anette Støvelbæk valgte at give sin del af prisen til AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet).


Lars Mikkelsen og Anette Støvlebæk ankom sammen til Lauritzen-prisen, men Lars Mikkelsen overlod søndag aften rampelyset til sin hustru og ældste søn.


Lars Mikkelsen og Anette Støvlebæk ankom sammen til Lauritzen-prisen, men Lars Mikkelsen overlod søndag aften rampelyset til sin hustru og ældste søn.
Foto: Martin Sylvest

Vis mere

»Det er et helt unikt pædagogisk og kunstnerisk tiltag, der tager de unge alvorligt og møder dem med tillid og respekt,« sagde hun i sin tale.

Og det må hun vide, for hendes yngste søn, Thor Mikkelsen, har gået på gøgleruddannelsen på AFUK, mens den ældste Lue Støvelbæk, der som sin mor, far og onkel er skuespiller

Søndag var han den anden Støvelbæk, der skulle på scenen i Folketeatret, hvor han fik prisen for netop at være helt sig selv, selvom han er ud af en familie, der alle har teaterblod i årerne:

»Lue Støvelbæk trådte ind i branchen med et ophav og en familie, som forpligter, et forventningspres – og et godt netværk. Men han har fra første færd solidt været sin egen, grebet mulighederne og på sin vis løftet de opgaver, han har fået,« lød det i motiveringen.


Preben Kristensen overrakte talentprisen til Lue Støvelbæk.


Preben Kristensen overrakte talentprisen til Lue Støvelbæk.
Foto: Martin Sylvest

Vis mere

I dagens anledning var den 26-årige skuespiller hjemme i København. Hverdagene tilbringer han for tiden i Nordjylland, nærmere betegnet Vendsyssel, hvor han spiller ‘Romeo og Julie’ på Vendsyssel Teater.

»Jeg har spillet teater i både København, Odense og i Vendsyssel og har opdaget at der er stor forskel på publikum rundt om i landet,« sagde Lue Støvelbæk, da B.T. fangede ham før prisuddelingen.

»I Vendsyssel er publikum meget lyttende, mere rolige og ikke så vokale i deres glæde,« sagde han, der dog satsede på, at publikum søndag aften ville fejre ham og de andre unge talenter på ægte københavnermaner.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide