Prins Nikolai til B.T. ‘Jeg flytter til Paris’

Prins Joachim og Prins Nikolai ved Prins Felix studenterkørsel Gammel Hellerup Gymnasium


Prins Nikolai forlader København og flytter til Paris for at læse et semester.

Det er grevinde Alexandra, der bekræfter historien over for BILLED-BLADET.

Over for B.T. bekræfter prinsen selv flytningen:

»Det er et semester på udveksling på Paris School of Business (PSB). Det drejer sig om nogle økonomiske valgfag i tidsrummet september 2021- til januar 2022,« oplyser prinsen gennem presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen.

Den 21-årige danske prins tager et semester i udlandet som et led i sin uddannelse på Copenhagen Business School. Der begyndte prinsen at læse Business Administration and Service Management i 2019, og det var egentlig meningen, at han skulle studere i Hong Kong sidste år.

Men det satte coronapandemien en stopper for.

Derfor har han nu besluttet sig for at flytte til den franske hovedstad.

Det vil uden tvivl glæde prins Joachim, der bor i Paris med prinsesse Marie, prins Henrik og prinsesse Athena. Dermed kommer prins Nikolai meget tættere på familien.

Prins Nikolai skal dog ikke bo hos prins Joachim, erfarer B.T.


Prins Joachim og Prins Nikolai ved Prins Felix studenterkørsel Gammel Hellerup Gymnasium


Prins Joachim og Prins Nikolai ved Prins Felix studenterkørsel Gammel Hellerup Gymnasium
Foto: Nils Meilvang

Vis mere

Tiden vil vise, om prins Nikolais kæreste gennem flere år, Benedikte Thoustrup, 22, også flytter med til Paris.

Prins Nikolai flytter for første gang langt væk fra sin mor, grevinde Alexandra, der ellers lige nu står og skal flytte tættere på København.

Hun går lige nu og pakker sit forstadsliv i Charlottenlund ned i kasser, og om lidt flytter hun til Klerkegade.

Grevinde Alexandras yngste søn, prins Felix, begynder i militæret til august.


Grevinde Alexandra åbnede B&O's nye butik i Odense forleden.


Grevinde Alexandra åbnede B&O’s nye butik i Odense forleden.

Vis mere



Source link