Presser Brøndby hårdt i angriberjagt


Vejle forlanger op mod 15 mio. kr. for at slippe Allan Sousa lige før deadline

”FCK ville være et godt skridt for min karriere” – Sousa indrømmer fristelsen ved eventuelt skifte

Brøndbys sportsdirektør Carsten V. Jensen får nok at se til frem mod deadline, selv om nordmanden Henrik Heggheim netop er blevet præsenteret på Vestegnen.

For klubbens jagt på et offensivt alternativ til Mikael Uhre kommer til at trække i langdrag,

Ekstra Bladet blev i løbet af eftermiddagen bekendt med blå-gul interesse i Vejles offensive strateg Allan Sousa.

Den interesse har BT for kort tid siden beskrevet.

Det springende punkt i sagen handler som så ofte før om penge.

Vejle står på nippet til at sælge 18-årige Wahid Faghir. Derfor vil bundholdet ikke slippe Sousa uden en betydelig kompensation.

Brøndby er blevet bedt om at acceptere en købspris omkring 15 mio. kr., hvis de vil lande den 24-årige brasilianer.

Allan Sousa har endnu til gode at komme på måltavlen denne sæson. Foto: Jens Dresling
Allan Sousa har endnu til gode at komme på måltavlen denne sæson. Foto: Jens Dresling

Det beløb er umiddelbart mere end det, som Carsten V. Jensen er parat til at betale for Allan Sousa.

Derfor er flere alternativer i forhandlingerne blevet afsøgt for at få enderne til at mødes.

I den sammenhæng har Vejle forhørt sig omkring Rezan Corlu for at vurdere, om det strandede Brøndby-talent ville passe til forholdene i Nørreskoven.

Endnu beskrives forhandlingerne på et stadie, hvor afstanden mellem parterne gør, at det er svært at se vejen til enighed.

Men transferdeadline er i morgen – og det har en tendens til at gavne forhandlingsklimaet.



Source link