Præsident benægter pure coronasmitte i landet


Advertisement

Berdymukhamedov holder fast i sin påstand om, at der ingen coronatilfælde har været i landet

Gurbanguly Berdymukhamedov gav i 2017 Vladimir Putin en hundehvalp i fødselsdagsgave. Foto: Maxim Shemetov/AP/Ritzau Scanpix

På kortet over coronasmittede i verden, som Johns Hopkins University trofast har opdateret dagligt i mere end halvandet år, skiller et land sig ud.

For på trods af sine seks millioner indbyggere, har der været nul coronatilfælde i den tidligere sovjetiske republik Turkmenistan.

I hvert fald hvis man spørger landets præsident, Gurbanguly Berdymukhamedov.

I båd med Nordkorea
Præsidenten fra landets eneste politiske parti, det kommunistiske, der har regeret siden 2006, kalder rapporter, der ellers siger det modsatte, for falske.

Kun fire andre lande har også nul tilfælde registreret ifølge CNN. Tre af dem er isolerede øer i Stillehavet og det fjerde er ikke overraskende Nordkorea.

Artiklen fortsætter under billedet …

Selvom der afholdes valg hvert femte årr i Turkmenistan, er der reelt kun et parti. Ved det seneste valg i 2017 fik præsident Gurbanguly Berdimuhamedov knap 98 procent af stemmerne. Foto: AP Photo/Alexander Vershinin

Selvom der afholdes valg hvert femte årr i Turkmenistan, er der reelt kun et parti. Ved det seneste valg i 2017 fik præsident Gurbanguly Berdimuhamedov knap 98 procent af stemmerne. Foto: AP Photo/Alexander Vershinin

Anklages for censur
Mens regeringen fortsat nægter, at der har været så meget som et eneste smittetilfælde, fortæller uafhængige organisationer og journalister ifølge mediet en anden historie.

Landet kæmper angiveligt i øjeblikket mod en tredje bølge og hospitalerne svømmer over i patienter ligesom dødstallet stiger.

Præsidenten anklages fra flere sider for at neddysse og censurere de massive problemer for opretholde et godt billede udadtil.

Til FN har præsidenten af flere omgange, senest i tirsdags, sagt til FN, at han ikke mener, at coronahåndteringen skal ‘politiseres‘.

Mundbind mod støv
I sidste uge bragte BBC og interview med en anonym, turkmensk mand, der har været indlagt med corona. Han blev testet positiv for sygdommen, men der eksisterer ingen officiel dokumentation på det.

Og mens han lå indlagt på det overfyldte hospital og uden megen behandling, fik han en besked fra regering med en sundhedsvarsling.

I beskeden opfordrede regeringen borgerne til at bære mundbind. Men ikke grundet corona. I stedet stod der ifølge manden, at der var støv i luften.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide