Politiet massivt tilstede i Aalborg: Anmeldelse om skud

Politiet massivt tilstede i Aalborg: Anmeldelse om skud


Politiet er lige nu massivt til stede i Aalborg, hvor et øjenvidne har hørt skud

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Nordjyllands Politi er rykket ud til Vesterbro/Hasserisgade i Aalborg, efter der er kommet anmeldelse om større slagsmål.

Tre personer er efterfølgende blevet anholdt.

Et øjenvidne fortæller til Ekstra Bladet, at han ser tre personer blive anholdt:

– Vi står inde i butikken, da en politibil stopper en bil, hvor der sidder nogle med indvandrerbaggrund. De bliver lagt i håndjern, og inden for få minutter er der en indsatsleder, siger øjenvidnet.

– De gennemsøger bilen, men lige pludselig hører vi skud, og alle betjente kører op ad Hasserisgade, og så vælter det ellers frem med betjente.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen, bekræfter, at der er kommet anmeldelse om skud, men at det endnu ikke er bekræftet. Til gengæld bekræfter han episoden med bilen:

– Vi har standset en bil, hvor vi har anholdt tre personer, som vi sætter i forbindelse med det her, siger Torben Larsen.

– Inden har der været stenkast mod bilen med de anholdte, og vi er ude og lede efter de gerningsmænd, der har kastet stenene.

Han fortæller, at de tre anholdt i forvejen er kendt af politiet, men derudover kan han ikke sige noget om baggrunden for udviklingen.

– Men der sker formentlig flere anholdelser, siger han.

Lige nu er en stor del af centrum i Aalborg spærret af.

Opdateres



Source link