Politiet efterlyser ejeren af en lama i Aabenraa: ‘Vi er nervøse for, den løber ud på vejen’

Politiet efterlyser ejeren af en lama i Aabenraa: 'Vi er nervøse for, den løber ud på vejen'


Lørdag formiddag efterlyser Sydjyllands Politi ejeren af en lama. Lamaen er formentlig sluppet ud af sin indhegning og står nu midt på en mark ved Bodumvej i Aabenraa.

»Vi er jo lidt nervøse for, at den løber ud på vejen,« siger vagtchef Thomas Dammark.

Derfor opfordrer man også folk til at køre forsigtigt i området.

Det er en anmelder, der kørte forbi marken i sin bil, der har kontaktet politiet.

Der er nu en patrulje på vej ud til den.

»Vi må jo se, om den vil snakke med os, når vi når til den,« siger Thomas Dammark.

Hvis det ikke er tilfældet, så kan man blive nødt til at tilkalde en dyrlæge, der kan skyde en bedøvelsespil i den.

Er det din lama, eller kender du noget til den, så beder politiet om, at du kontakter dem på tlf. 114



Source link