Politiet dropper efterforskning af Prins Andrews sexskandale


Advertisement

For første gang længe er der en lille smule godt nyt for den skandaleramte prins Andrew.

Det britiske politi, Metropolitan Police, har nemlig valgt at droppe deres efterforskning i den sexsag, der involverer den britiske prins og den afdøde amerikanske forretningsmand Jeffrey Epstein.

Det skriver flere britiske medier – heriblandt The Guardian.

Det er 38-årige Virginia Giuffre, som har sagsøgt 61-årige prins Andrew, fordi han – ifølge hende – skal have tvunget hende til at have sex med ham, da hun var blot 17 år gammel.




Prins Andrew.
Foto: POOL

Vis mere

Ifølge Guiffres anklager skal overgrebene blandt andet være sket både i London, på Jeffrey Epsteins ejendom i USA og på forretningsmandens private ø i Caribien.

Prinsen har flere gange nægtet at have haft sex med Virginia Giuffre, men som følge af søgsmålet gik politiet alligevel ind i sagen.

Politiets beslutning om at droppe efterforskningen sker, efter de har talt med Giuffre, der i dag er bosiddende i Australien.

Politiet har ikke oplyst, hvorfor de har droppet sagen.

De udtaler dog, at de vil fortsætte med at samarbejde med andre instanser, der efterforsker sager vedrørende den afdøde Jeffrey Epstein, som bekendt begik selvmord i sin fængselscelle i 2019.

Her sad han fængslet for en lang række overgreb mod mindreårige kvinder.

Også 38-årige Virginia Giuffre påstår at være blevet voldtaget af Jeffrey Epstein.

Ifølge hende ‘lånte’ den afdøde forretningsmand hende ud til sine rige venner – deriblandt prins Andrew – som så begik seksuelle overgreb mod hende.


Virginia Giuffre med sin advokat David Boies. Foto:  REUTERS/Shannon Stapleton


Virginia Giuffre med sin advokat David Boies. Foto:  REUTERS/Shannon Stapleton
Foto: SHANNON STAPLETON

Vis mere

Hendes civilie søgsmål, hvor hun kræver millioner af dollars i erstatning af prins Andrew, er stadig aktuelt trods udviklingen i sagen.

Selvom både prins Andrew og det britiske kongehus har nægtet anklagerne, så trådte den britiske prins midlertidigt tilbage fra sine officielle pligter i 2019.

Det gjorde han for at ‘beskytte den kongelige familie’, udtalte han.

»Jeg fortryder fortsat utvetydigt min dårlige dømmekraft i forholdt til min forbindelse til Jeffrey Epstein. Hans selvmord har efterladt mange ubesvarede spørgsmål, især for hans ofre, og jeg sympatiserer dybt med alle, der har været ramt og ønsker en form for afslutning,« sagde han og fortsatte:

»Jeg kan kun håbe, at de med tiden vil være i stand til at genopbygge deres liv. Selvfølgelig er jeg villig til at hjælpe enhver relevant retshåndhævende myndighed med deres efterforskning, hvis det kræves.«



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide