Politiet advarer: Vi beder ikke om NemID


Advertisement

Skal du bare lige udlevere dine personlige oplysninger for at få stoppet de ‘mystiske hævninger fra din konto til en bank i udlandet’?

Ja, så kan du med fordel overveje at smække røret på igen. Især hvis vedkommende i telefonen udgiver sig for at være fra politiet, banken eller Nets.

Efter en stigning i antallet af falske opkald fra kriminelle, der ringer og udgiver sig for at være fra en af de nævnte steder, kommer de med en advarsel.

»Vi beder ikke om NemID,« lyder den.

De kriminelle ringer via en særlig teknik, der kaldes spoofing, så det ser det ud som om, de ringer fra numre, der tilhører politiet eller banken.

Men hverken politiet eller andre myndigheder beder dig om dine koder eller nøglekort til dit NemID. Derfor skal du være på vagt overfor de opkald, advarer politiet nu, der også har lavet en liste med gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt:

  • Videregiv aldrig personlige oplysninger om dit NemID. Både dit NemID-brugernavn, NemID-kode og koderne fra dit fysiske nøglekort er personlige og må aldrig videregives.
  • Politiet og andre myndigheder beder aldrig om at få udleveret koder eller nøglekort til dit NemID.
  • Stol ikke kun på nummeret, der vises på din telefon.
  • Hvis du er i det mindste tvivl, så læg på og ring op til nummeret igen og spørg ind til henvendelsen.

Sådan lyder de gode råd.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide