Politi torpederede bilist under vild biljagt


En bilist kørte så vildt i Aarhus midtby, at han var til fare for folks liv

Føreren af den grå Peugeot 206 blev torpederet af politiet. Foto: Local Eyes
Føreren af den grå Peugeot 206 blev torpederet af politiet. Foto: Local Eyes

En mands kørsel i Aarhus midtby var så farlig, at politiet ikke så anden udvej end at torpedere ham for at få ham standset.

Det fortæller Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

– Vi vurderede simpelthen, at han var til fare for folks liv og førlighed, så vi påkørte ham for at få bilen standset, fortæller vagthavende.

– Det var rent held, at ingen er kommet til skade, siger han.

Manden, der blev anholdt og fortsat er det mandag morgen, blev torpederet af politiet lige foran politigården, efter han var blevet jagtet under en vild biljagt gennem bymidten. Bilen bragede efterfølgende ind i et busskur.

Artiklen fortsætter under billedet …

Biljagten endte foran politigården på Sønder Allé. Foto: Local Eyes
Biljagten endte foran politigården på Sønder Allé. Foto: Local Eyes

 

– Han har ingen førerret og er blevet frakendt sit kørekort, så vi formoder, at det var årsagen til, at han stak af, fortæller politiet.

Allerede kort efter biljagten, der begyndte klokken 18.54, blev efterlyste politiet vidner, der har set den 27-årige mands kørsel.

– Vi har søgt vidner, og vi bruger både betjentenes forklaring, mulige optager og vidneudsagn, der har oplevet kørslen.

– Der har allerede været henvendelser, men vi søger stadig vidner, der har set eftersættelsen.



Source link

Advertisement