Politi sparkede døren ind og fandt heroin og hash


Advertisement

En specialpatrulje med særligt fokus på narkohandel i Østjyllands Politi sparkede mandag ved frokosttid døren ind til en lejlighed.

Betjentene havde mistanke om, at der var narko i den pågældende lejlighed i Aarhus C.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

De kunne lugte hash, mens de stod foran døren, og de hørte nogen gå rundt derinde.

Da patruljen uden resultat gentagne gange havde banket på døren og råbt til beboerne, at de skulle åbne, måtte betjentene til sidst åbne døren med magt for at skaffe sig adgang til lejligheden.

»Betjentene brød døren ind. Det kan eksempelvis ske ved at sparke døren ind,« forklarer Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi.

I lejligheden fandt de to beboere, en 31-årig mand og en 31-kvinde. De blev begge visiteret, og lejligheden blev ransaget af betjentene.

Her fandt de både heroin og hash.

Både manden og kvinden blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

 

 



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide