Polens glemte – og billige hjørne


Advertisement

Mange danskere har besøgt de polske byer Warszawa, Krakow, Gdansk og måske endda Stettin, men kun de færreste kender provinsen Nedre Schlesien og Wroclaw i det sydvestlige Polen.

Det er en skam, fordi Nedre Schlesien og Wroclaw har mange kvaliteter. Ikke kun massevis af seværdigheder og en spændende historie, men også hyggelige byer og fine kursteder og ikke mindst fortrinlige vandremuligheder.

Broget historie
Nedre Schlesiens regionshovedstad Wroclaw er oplagt til at begynde eller afslutte turen. Byen er idyllisk beliggende ved floden Odra og er et godt eksempel på de mange forskellige kulturer, der har præget denne del af Polen.

Wroclaw og hele området har nemlig tilhørt Tyskland, Østrig og Tjekkiet i løbet sin historie, og det er først efter anden verdenskrig, at regionen er blevet en del af Polen.

Det kan tydeligt ses på byens arkitektur og mærkes på byens stemning, som er anderledes og mere centraleuropæisk end i de andre polske byer.

Ladek Zdroj er en kurby med masser muligheder for spa og wellness-behandlinger. Foto: Ota Tiefenböck
Ladek Zdroj er en kurby med masser muligheder for spa og wellness-behandlinger. Foto: Ota Tiefenböck

 

Wroclaw har seværdigheder nok til mindst to til tre dage, og du kommer med sikkerhed ikke til at kede dig. Wroclaws centrum, her især byens hovedplads Rynek og kvarteret omkring universitetet, er spækket med seværdigheder og ikke mindst hyggelige udendørscaféer og restauranter.

Når du får nok af centrum, er det oplagt med en bådtur på Odra, som giver en god fornemmelse af byen og af de mange småøer, floden skaber. Den vigtigste af øerne er Katedraløen med sin prægtige gotiske katedral.

  • En middagsret: 60 kr.

  • En suppe: 25 kr.

  • En sodavand: 8 kr.

  • En øl, 0,5l: 16 kr.

  • En flaske vin: 90 kr.

  • En cappuccino: 17 kr.

Unesco-seværdighed
Inden du forlader Wroclaw er det nærmest en pligt at besøge byens Unesco-seværdighed, den modernistiske Hundredeårshal, bygget af den tyske arkitekt Max Brod for at markere sejren over Napoleon i slaget ved Leipzig.

I Wroclaw finder man den modernistiske Hundredeårshal, bygget af den tyske arkitekt Max Brod. Absolut et besøg værd. Foto: Ota Tiefenböck
I Wroclaw finder man den modernistiske Hundredeårshal, bygget af den tyske arkitekt Max Brod. Absolut et besøg værd. Foto: Ota Tiefenböck

Ved siden af hallen ligger desuden Wroclaws ældste park, især kendt for Wroclaw Fontænen som med sine 800 lys og 300 vandstråler er en af Europas største.

——— SPLIT ELEMENT ———

Gode muligheder for vandreture i bjergene

Bjerget Masyw Snieznika byder på mange gode muligheder for vandring. Foto: Ota Tiefenböck
Bjerget Masyw Snieznika byder på mange gode muligheder for vandring. Foto: Ota Tiefenböck

Bjergene Masyw Snieznika beliggende på grænsen til Tjekkiet er ikke så populære som Karkonosze eller Tatra-bjergene, men det har sine fordele, ikke mindst lavere priser og færre turister, og dermed gode indkvarteringsmuligheder.

Bjergkæden har sit navn efter det højeste bjerg Snieznik (1.424 m) og er ikke mindre attraktiv end de andre polske bjerge.

Masyw Snieznika byder på mange gode muligheder for vandring. Polen har fine afmærkede vandreruter og de fleste steder er der gode muligheder for overnatning.

Du kan planlægge din tur på denne hjemmeside, hvor du ikke blot kan få et overblik over mulighederne men også printe den tur, du planlægger.

——— SPLIT ELEMENT ———

Sjov togtur

Der er masser spor af Tjekkiet i den polske by Klodzko. Her er også gode restauranter til absolut rimelige priser. Foto: Ota Tiefenböck
Der er masser spor af Tjekkiet i den polske by Klodzko. Her er også gode restauranter til absolut rimelige priser. Foto: Ota Tiefenböck

 

Det ville naturligvis være nemmest at udforske Nedre Schlesien i egen eller lejet bil, men det er ingen nødvendighed. Der er en fine togforbindelser fra Wroclaw til byen Miedzylesie ved den polsk-tjekkiske grænse, og togturen er en ekstra oplevelse.

Undervejs kan du stå af toget i den historiske pilgrimsby Bardo, hvorfra der udgår flere vandreruter til den omgivende bakkede natur, cykelruter og sågar en kajakrute på floden Nysa Klodzka.

Toppen af bjerget Snieznika set fra den tjekkiske side. Her er fantastiske udsigter. Foto: Ota Tiefenböck
Toppen af bjerget Snieznika set fra den tjekkiske side. Her er fantastiske udsigter. Foto: Ota Tiefenböck

 

Kort efter Bardo stopper toget i en anden interessant by, som er værd til at udforske. Byen Klodzko, som tidligere i historien tilhørte det nuværende Tjekkiet, bliver ofte kaldt for Lille Prag, og det er ikke uden grund. Har du været i Prag, vil du straks forstå hvorfor.

Byens gotiske bro ligner nemlig en miniature af Karlsbroen i Prag, og samme gælder flere andre af byens bygninger.

Fra Klodzko fortsætter toget videre til Miedzylesie, som er det perfekte udgangspunkt til udforskning af bjergene Masyw Snieznika.

Der er ingen direkte flyvninger mellem Danmark og Wroclaw, turen vil derfor kræve en mellemlanding.

Det polske selskab LOT flyver via Warszawa til priser fra omkring 600 kr. one-way, hele turen tager knap fem timer.

Du kan også overveje at rejse med tog via Berlin eller benytte færgen mellem Ystad og Swinoujscie og videre med tog til Wroclaw.

Her kan man købe en billet København-Swinoujscie, som inkluderer en bustur mellem København og Ystad eller, hvis du rejser i bil, en brobillet.

——— SPLIT ELEMENT ———



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide