Pogacar klar til Vingegaard: Kan lide at blive angrebet

Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard havde den stor duel på Mont Ventoux, som danskeren vandt. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP


Tadej Pogacar elsker at blive angrebet – for det er en del af charmen ved cykelsporten

Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard havde den stor duel på Mont Ventoux, som danskeren vandt. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP
Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard havde den stor duel på Mont Ventoux, som danskeren vandt. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP

QUILLAN (Ekstra Bladet): På Mont Ventoux gav Jonas Vingegaard alle øvrige klassementryttere troen på, at dette års Tour de France ikke er helt lukket og slukket.

Sådan så det ellers ud, efter at Tadej Pogacar havde holdt legestue i Alperne og fået et komfortabelt forspring.

Men Vingegaard fandt en sprække i UAE-kaptajnens panser, selvom Pogacar takket være en god nedkørsel kom tilbage på etapen.

Søndag går det igen løs i de høje bjerge. Her venter tre skrappe stigninger på turen ind i Andorra – et indbydende terræn for angreb på Pogacar – måske fra den 24-årige dansker.

Da Ekstra Bladet spørger, om Pogacar frygter et nyt angreb fra Vingegaard, trækker han lidt på det.

– Jeg synes ikke, at jeg frygter det. Jeg er blevet angrebet mange gange før, og jeg kan faktisk godt lide det.

– Det er charmen ved cykling. At man den ene dag kan være stærk og være ovenpå, mens det den næste dag kan være en helt anden, der har en super dag.

– Vi så på Mont Ventoux, at Vingegaard var meget stærk. Men jeg tror, at alle dem i top-ti er ret farlige. For fem, seks, syv minutter er ikke svære at tage, hvis jeg har en skidt dag. Eller hvis de kører i udbrud.

– Jeg tror, at det bliver en spændende etape i morgen (i dag, red.).

– Vi må se, hvordan den udvikler sig, men jeg kender ruten, og jeg føler mig stærk, sagde en selvsikker Tadej Pogacar.

Jonas Vingegaard kørte efter etapen i går direkte til holdets bus uden at tale med pressen. Men holdet sendte senere et kort svar på et af Ekstra Bladets spørgsmål om dagens etape:

– Jeg tror, at det bliver en af de hårdeste etaper i Touren. Vi må se, hvordan mine ben er. Forhåbentlig har jeg en god dag. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste, og så må vi se, hvad det kan blive til, lød det kortfattet.

Du kan følge etapen live her på sitet



Source link