Hjem Underholdning Plum politianmeldt igen-igen

Plum politianmeldt igen-igen

af Extra Avisen


Camilla Plums café Fuglebjerggaard er endnu en gang blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsen

Plum politianmeldt igen-igen
Camilla Plums virksomhed er endnu en gang blevet politianmeldt. Foto: Jonas Olufson

Sidst var det kattelort og indtørrede insekter, Camilla Plum fik en fik citronsur smiley af Fødevarestyrelsen for, da de var på besøg på hendes gård i Nordsjælland. Det var i september måned.

Nu er den gal igen på Fuglebjerggaard – og det i sådan en grad, at Plum er blevet meldt til politiet. Igen.

Denne gang er det et andet dyr, der er på spil i Camilla Plums gemakker, fremgår det af den seneste kontrolrapport.

‘I virksomhedens bageri og køkken samt lagerlokaler er der en større mængde spindelvæv i alle vinduer og loft’, står der blandt andet i rapporten, der også afslører andre ting, der ikke bør være, hvor der er fødevarer.

Der er konstateret snavs i virksomhedens køkken og bageri samt sorte belægninger.

‘I virksomhedens bageri fremstår vægge med sorte belægninger oppe over vindue samt på væggen langs gulvet. Der er ligeledes begyndende sorte belægninger bagved ovnen. Sorte belægninger formodes at være fugtskader’, fremgår det af den seneste kontrolrapport.

Toilet-bøde
Det er langt fra første gang, at Camilla Plum får en påtale af fødevarmyndighederne.

Blandt andet var de forbi 7. maj, hvor et toilet i udu blev påtalt. Det uløste en bøde på 5000 kroner, og ved det efterfølgende kontrolbesøg, var det ikke bragt i orden.

Plum har flere gange fået påtale for, at hun ikke har hængt de påkrævede smiley-rapporter op, og så er der igen og igen blevet rapporteret sjusk med rengøringen.

Ekstra Bladet har løbende skrevet om de mange bøder, og i et interview med Weekendavisen i august fortalte Camilla Plum, at hun føler sig forfulgt at Fødevarestyrelsen.

Sure på mig
– Jeg orker ikke gå i detaljer, men jeg er udsat for de mest absurde ting fra levnedsmiddelkontrollen. De har set sig sure på mig, og så er den ikke meget længere. Fordi de åbenbart finder, at det, jeg laver, min gesjæft, min person, mit ‘oeuvre’ (en kunstners samlede værker, red.) er irriterende. Jeg skal bare makke ret. De prøver at disciplinere mig, og det har mange prøvet gennem tiden, men jeg er kun modtagelig for sund fornuft, siger hun til mediet og uddyber, at det er gået ud over forretningen.

Hun mener, at hun har mistet halvdelen af sin omsætning på grund af deres kontrolbesøg både på gården og i hendes butik i Jægersborggade i København.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Camilla Plum til den seneste politianmeldelse.

Ekstra Bladet har sidste år lavet et længere interview med Camilla Plum. Her løftede hun blandt andet sløret for, hvorfor hun forsvandt fra skærmen.



Source link

Flere Artikler