Hjem Underholdning Pisseirriterende, men…

Pisseirriterende, men…

af Extra Avisen


Danskerne, Ekstra Bladet mødte på gaden, er klar til at finde mundbindet frem, men det var ikke alle, der ligefrem glædede sig

Pisseirriterende, men…
Maiken er langt fra glad for gensynet med mundbindet. Foto: Henning Hjorth

Står det til regeringen, genindføres mundbindet fra på mandag i blandt andet den kollektive trafik og i detailhandlen.

Da Ekstra Bladet gik på gaden i København, var mundbindets mulige comeback dog ikke noget, der rørte danskerne synderligt meget. Et enkelt par mente, vi befandt os i en krigszone og efterlyste logik i coronabekæmpelsen, men de ville ikke stå ved deres holdning med navn og billede i avisen.

Se danskernes reaktion på genindførelsen af mundbind herunder:

Boline, 21 år, Valby, studerende

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

 

– På den ene side synes jeg, det er godt, hvis vi kan få stoppet spredningen, men det vil selvfølgelig også være lidt irriterende. Jeg glæder mig ikke, men jeg kan godt se, hvorfor man gør det. På længere sigt tror jeg, det er godt, hvis vi skal have stoppet spredningen.

Sanne, 60 år, København, arbejder på kontor

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

– Det synes jeg er i orden, fordi jeg godt kunne tænke mig, at vi kommer af med det her corona. Jo før, jo bedre. Så det kan ikke tage modet fra mig. Vi har prøvet det før, og vi overlevede.

Maiken, 60 år, Albertslund, pædagog

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

– Jeg synes, det er pisseirriterende og muligvis nødvendigt. Jeg tænker, det virkelig er irriterende, men vi har jo ligesom været der før. Det er skideligegyldigt, hvad jeg synes, for det er der alligevel.

Visar, 18 år, Padborg, studerende

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

– Jeg tænker, det er fint nok. Vi har haft en længere periode med masker, så vi har prøvet det før – i hvert fald os studerende. I gymnasiet har vi haft mundbind i en længere periode, og hvis det bliver genindført igen, så tænker jeg ikke, det er et problem. Det har selvfølgelig også irriteret mig lidt, men vi skal tænke på den gavn, vi får ved at bære mundbindet. Det vægter langt højere.

Christian, 31 år, Ringsted, Smed

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

– Det er fint nok. Det hele handler om at udvise samfundssind, så det gør mig ikke noget. Nu har vi haft en periode uden, men alligevel har vi brugt det mange steder som håndværkere. For mig er det rart at have på, når vi går 10 håndværkere på 10 kvadratmeter. Vi går også ind i influenzasæsonen, så det giver mening.

Andreas, 35 år, København, lejerrådgiver

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

– Det er helt i orden med mig. Jeg rejser selv meget og rejser i Berlin og London, hvor de har indført restriktioner, så det er slet ikke noget problem for mig. Jeg synes, det er fint og godt i forhold til, at vi nærmer os julen, hvor flere mennesker samles. Jeg vil hellere gå med mundbind nu og kunne se mine nærmeste i julen.

Hør forslagene til de nye coronaristriktioner fra dagens pressemøde her



Source link

Flere Artikler