Peter Skaarup efter vold mod fængselsbetjente i Horserød: Hvorfor bliver han ikke udvist af Danmark?

Peter Skaarup efter vold mod fængselsbetjente i Horserød: Hvorfor bliver han ikke udvist af Danmark?


Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til at svare på, hvorfor en 25-årig indsat ikke er blevet udvist af Danmark.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Manden udøvede sidste år i september vold mod to fængselsbetjente i Horserød, da de ville gribe ind over for den 25-årige fange, der havde drukket sig fuld i vodka.

Derudover er han tidligere straffet for narkokriminalitet og grov vold.


Peter Skaarup (DF).


Peter Skaarup (DF).
Foto: Emil Helms

Vis mere

Skaarup peger i sit spørgsmål til ministeren på, at manden er tidligere straffet og beder Tesfaye redegøre for, hvorfor den 25-årige »igen slipper for udvisning efter at have overfaldet to fængselsbetjente i fængslet«.

De to fængselsbetjente blev overfaldet med flere spark, så de måtte have lægehjælp.

Retten i Helsingør fandt ham skyldig i overlagt vold og idømte manden tre måneders ubetinget fængsel.

Han slap dog med en advarsel om, at han bliver udvist til sit fødeland Somalia, hvis han ikke holder sig fra yderligere kriminalitet under resten af sin afsoning og efter.

Der er endnu ikke noget svar fra ministeren på Skaarups henvendelse.



Source link