Peter Frödin får nyt job: Her er dommerne i den danske version af ‘The Masked Singer’


Advertisement

»’Hvem holder masken?’ er det mest sindssyge tv-koncept, jeg nogensinde er blevet præsenteret for,« lyder det fra podcastikon og satiriker Frederik Cilius.

»Det virker som noget, en sydøstasiatisk tv-udvikler har fundet på i et syretrip, så da jeg blev præsenteret for muligheden, sagde jeg ja på en studs. Alene for at opleve optrinet fra første parket. Hvor ellers kan man opleve kendte synge for en, mens de er klædt ud som en 2,5 meter høj svane?«

Frederik Cilius, der som ‘manden inde i Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm’ selv har gjort karriere i at klæde sig ud, bliver en af de fire såkaldte detektiver, når det sydkoreanske gameshow ‘The Masked Singer’ til november får dansk premiere under navnet ‘Hvem holder masken?’

Han bliver her flankeret af skuespiller Mille Dinesen, komiker Sofie Jo Kaufmanas og entertainer Peter Frödin, der i forvejen har erfaring som tv-dommer fra ‘Danmark har talent’. Programmets vært bliver Ibi Støving.




Ibi Støving bliver vært på programmet.
Foto: Lasse Lagoni/ TV 2

Vis mere

»Jeg glæder mig til at se voksne mennesker være klædt ud i vanvittige kostumer som en æggemad eller søstjerne – det kan bare noget helt særligt og ægte, når selvironi og sang blandes til rigtig god underholdning,« siger ‘Stormester’-aktuelle Sofie Jo Kaufmanas

»Under lockdown sidste år begyndte jeg at hækle med to veninder, og vi gik nærmest i symbiose i min lejlighed, hvor vi hæklede, spiste god mad og så hele den amerikanske version af programmet. Jeg ser virkelig ikke mig selv som en, der er særlig god til at opklare mysterier, og jeg kan aldrig gætte, hvem morderen er i krimier, men måske er lige netop det her program så tilpas skørt, at mit krøllede hoved endelig kan bruges.«

Men de tre kendte dommere er ikke programmets eneste kendisser. I ‘Hvem holder masken?’ deltager nemlig ti kendte danskere – dog i anonym form. Hver lørdag går de nemlig på scenen iklædt en avanceret helfigurs-forklædning for at synge det bedste, de har lært.

Deres stemmer vil være forvrængede, når de taler, således at det kun er, når de synger, at man hører deres ægte stemmer, og så er det op til seerne og programmets ‘detektivpanel’ at gætte, hvem der gemmer sig bag forklædningen.

For de maskerede kendisser gælder der derimod om at gøre sig umage med sang og sceneshow, hvis de ikke skal stemmes ud af programmet og tvinges til at afsløre deres identitet.

‘The Masked Singer’ er et sydkoreansk format, der er blevet til et globalt fænomen med produktioner i 46 lande, blandt andet Australien, England og USA.

Her har store navne som Bobby Brown, Lil’ Wayne, La Toya Jackson og ‘Beverly Hills’-stjernen Tori Spelling blandt andre taget en tur bag forklædningerne.

‘Hvem holder masken?’ får premiere 6. november på TV 2.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide