Hjem Politik Pernille Vermund til Mette Frederiksen: Tag ansvar og udskriv valg

Pernille Vermund til Mette Frederiksen: Tag ansvar og udskriv valg

af Extra Avisen
Pernille Vermund til Mette Frederiksen: Tag ansvar og udskriv valg

Statsministeren bør tage ansvaret på sig og udskrive valg nu, lyder det fra Nye Borgerliges formand Pernille Vermund.

Af Philip Friis, [email protected]

– Hvor magtfuldkommen har man lov til at være?

Sådan indleder Nye Borgerliges partileder Pernille Vermund sit seneste Facebookopslag, med overskriften ”Tag ansvar og udskriv valg, Mette Frederiksen”.

Opslaget kommer på baggrund af afsløringen af, at det var regeringen der tilbageholdt nyheden om, at de slettede SMS’er i minkskandalen ikke kunne gendannes af politiets teknikere, til efter at kommunal- og regionalvalget var overstået.

Læs mere om den afsløring her.

Efter denne afsløring mener Vermund, at grænsen er nået for Mette Frederiksens regering. Hun undrer sig over, at Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti fortsat bakker op om statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen.

Pernille Vermund mener, at regeringen i sagen om de slettede SMS’er har gjort flere kritisable ting.

For det første påpeger Vermund, at statsministeren og hendes nærmeste medarbejdere først slettede SMS’er og således skaffede sig af med potentiel vigtigt bevismateriale.

Informationer, der ellers kunne have været med til at skabe klarhed over forløbet i regeringens ulovlige ordre om at aflive alle mink.

Derudover forhalede statsministeren i over et halvt år sit svar til Minkkommissionen, der således fik sværere ved at nå til bunds i sagen. Noget, der samtidig forringede chancerne for at genskabe de slettede SMS’er

Men nu har statsministeren og hendes regering oveni dette også tilbageholdt oplysninger fra danskerne, så de tilsvarende belejligt ikke risikerer at skulle stå til ansvar for det ved kommunalvalget, og det er her, bægeret for alvor flyder over, mener Pernille Vermund.

Hun kommer derfor med et klart opråb til Mette Frederiksen:

Jeg siger lad os få et valg. Nu!

– Det er på tide, at danskerne får mulighed for at stille Mette Frederiksen til ansvar for hendes og regeringens handlinger.

Statsminister Mette Frederiksen og tre af hendes tætteste medarbejdere har slettet centrale SMS’er fra den afgørende tid fra september til december sidste år, hvor den ulovlige beslutning om at aflive alle danske mink blev taget og ført ud i livet.

Helt konkret har statsministeren og hendes tætte medarbejdere stabschef Martin Justesen, departementschef Barbara Bertelsen og ledende embedsmand i Statsministeriet Pelle Pape fået slettet alle SMS’er fra tiden omkring den ulovlige minkbeslutning.

Ifølge Statsministeriet har de fire personer haft deres iPhones indstillet til automatisk at slette SMS’er efter 30 dage. 

Ingen andre af de i alt 10 ansatte i Statsministeriet, der skal afhøres i Minkkommissionen, har haft samme indstilling på telefonen, oplyser kommissionen.

Source link

Flere Artikler