Paludans Stram Kurs-imperium smuldrer


Advertisement

Ekstra Bladet har de seneste uger afdækket, hvordan Rasmus Paludan har chattet om sex med børn ned til 13 år på tale-platformen Discord og presset en flok unge til at se en selvmordsvideo samme sted.

Men det er ikke kun i privaten, den nygifte partiformand har problemer.

Også hans parti Stram Kurs smuldrer mellem fingrene på ham, og langt størstedelen af hans tidligere nære allierede og tætte partisoldater er på grund af utilfredshed smuttet fra Rasmus Paludan og hans parti, der i 2019 var millimeter fra at komme i Folketinget.

Selv fortæller Rasmus Paludan dog til Ekstra Bladet, at han selv har smidt de utilfredse personer ud, og at de ikke længere er velkomne i Stram Kurs. Se alle hans udtalelser i boksen nederst.

En stor del af de frafaldne profiler har enten dannet nye islam-kritiske grupper, der ofte er ude at demonstrere, eller deciderede partier med henblik på at stille op til næste folketingsvalg.

I førstnævnte kategori hører eksempelvis Patrioterne går live, der sender demonstrationer direkte på Facebook, som tidligere Stram Kurs-storkredsleder på Lolland Philip Bagge står bag. I samme boldgade er DK Patriots, der tidligere var drevet af Dion Øland Hansen, men nu har Michael Bendorf, tidligere Stram Kurs-kredsleder i Esbjerg, i front.

Forstå hele sagen, som Ekstra Bladet har afdækket, her.

Hard Line i dvale
Men det er langtfra de eneste Stram Kurs-udbrydere, der er gået egne veje. Paludan er blevet forladt af stribevis af tidligere ultraloyale folk, som af den ene eller anden grund er blevet decideret uvenner med ham eller ikke længere kan se sig selv i partiet og dermed nu har vendt ham ryggen.

En af dem er John Lydeking Andersen. På grund af beskyldninger om fiflen med vælgererklæringer i forbindelse med seneste folketingsvalg er Stram Kurs ved tvang blevet forhindret i at stille op til det næste af slagsen. For at have en anden platform at samle vælgererklæringer ind fra oprettede Rasmus Paludan i sommeren 2020 søsterpartiet Hard Line, som han de facto stod bag, men som makker og tidligere viceformand i Stram Kurs John Lydeking Andersen ejede.

En økonomisk fejde mellem Lydeking Andersen og Paludan førte dog til et bittert brud tidligere på året. Paludan blev ekskluderet, og i dag ligger Hard Line ifølge John Lydeking Andersen mere eller mindre i dvale, selv om man i skrivende stund har 3677 vælgererklæringer – et kæmpe forspring til konkurrerende partier i samme boldgade.

Han har i stedet brugt tiden på blandt andet at demonstrere med Patrioterne går live på Blågårds Plads.

Rasmus Paludan slår sig fortsat op på at være den store leder af Stram Kurs, men reelt hedder hans parti nu Nej til Islam i Danmark.

Mener det samme
Går man ind på Stram Kurs’ hjemmeside og trykker på ‘Giv en vælger-erklæring’, ledes man således videre til hjemmesiden Vælgererklæring.dk, hvor man kan støtte Nej til Islam i Danmark.

Nederst på Stram Kurs ‘websted forklarer du forvirringen:

‘Vi er ulovligt blevet udelukket fra at indsamle vælgererklæringer til Folketinget. Men vores søsterparti Nej til Islam i Danmark må gerne indsamle vælgererklæringer. Det er vi i fuld gang med! Partiet mener det samme som Stram Kurs og opstiller de samme kandidater til valget.’

Navnet Nej til Islam i Danmark har Rasmus Paludan ladet sig inspirere af hos tidligere medlem af Stram Kurs-rigsledelsen Hanne Kronborg. Hun benyttede ‘Nej til Islam i Danmark’ som motto i forbindelse med et borgerforslag, hun stillede, efter at hun forlod Stram Kurs. Her ville hun – forgæves – have Folketinget til at behandle hendes ønske om at få udryddet ideologien islam herhjemme inden 2030.

I stedet har Hanne Kronborg nu stiftet Partiet Kronborg, der p.t. har indsamlet nul vælgererklæringer.

– Rasmus Paludan kan godt lide at drille folk, der er imod ham, ved bevidst at købe rettighed til domæner og navne, som de enten bruger eller har tænkt på at bruge. Det nævnte han tit på møder, da jeg arbejdede sammen med ham, så det er nok det, han har gjort her med mit motto. Måske havde han hørt, at jeg var på vej med et nyt parti, og troede, det skulle hedde Nej til Islam i Danmark, og så sørgede han for at registrere navnet til sig selv, fortæller Hanne Kronborg.

Hun nævner, at de nul vælgererklæringer skyldes, at der først er åbnet op for afgivelsen af disse pr. 1. september, og at folk skal bekræfte deres erklæring efter syv dage, inden den tæller.

Tidligere topkvinde i Stram Kurs Hanne Kronborg og Rasmus Paludan er i dag ikke på talefod. Privatfoto

Tidligere topkvinde i Stram Kurs Hanne Kronborg og Rasmus Paludan er i dag ikke på talefod. Privatfoto

Tingene skal hænge sammen
Indenrigs- og Boligministeriet godkendte da også 12 nye partier så sent som 30. august. Af disse partier tilhører mindst fire den rabiate højrefløj med udspring i Stram Kurs.

I stedet for at enes om at danne ét nyt stærkt, samlet højrefløjsparti er de tidligere Stram Kurs-loyale figurer altså spredt for alle vinde på forskellige politisk motiverede platforme, men alle med stort set samme mål: at komme islam i Danmark til livs.

Ud over Partiet Kronborg drejer det sig blandt andet om Frie Danske, der er stiftet af Jens Tirsvad Nielsen. Han har været medlem af Stram Kurs. hvor han var storkredsleder og medlem af rigsledelsen. Han ser et stort problem i, at der findes så mange små partier med rødder i Stram Kurs, der kæmper for stort set det samme.

– Vi går ind for at samle tingene, for der er simpelthen ikke stemmer nok til så mange små partier. Vi er nødt til at samle folks stemmer og arbejdskraft. Så kan man fusionere og dernæst ryste posen, fortæller Jens Tirsvad fra Frie Danske til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Jens Tirsvad Nielsen er manden bag Fri Danske. Han håber, at alle de små partier imod islam kan enes om at samle kræfterne og dermed blive en stærkere enhed. Privatfoto

Jens Tirsvad Nielsen er manden bag Fri Danske. Han håber, at alle de små partier imod islam kan enes om at samle kræfterne og dermed blive en stærkere enhed. Privatfoto

Utaknemmelig og uforskammet
Et af den slags små partier ejer Toke Utzen Lorenzen. Han er tidligere loyal Stram Kurs-soldat og har demonstreret for partiet et utal af gange iført skudsikker vest, men han havde en intern kamp med Paludan og forsøgte i sidste ende at afsætte partilederen. Han fik derfor aldrig en toppost i partiet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Toke Lorenzen (th.) under en demonstration for Stram Kurs. I dag demonstrerer han som stifter af partiet Danske Patrioter. Til venstre ses Philip Bagge, som også er med i projektet. Privat screenshot

Toke Lorenzen (th.) under en demonstration for Stram Kurs. I dag demonstrerer han som stifter af partiet Danske Patrioter. Til venstre ses Philip Bagge, som også er med i projektet. Privat screenshot

– At jeg forlod Stram Kurs, var et sammenfald af flere ting – blandt andet hvordan Paludan var over for andre personer, og så fokuserede han på de forkerte ting. Han skylder også folk penge. Det er korrekt, at jeg forsøgte at vælte ham, da jeg fandt ud af, hvordan han var, og hvordan han brugte partipengene, og den eneste løsning var at få ham smidt ud af partiet, siger Toke Lorenzen.

Fra 1. september har man derfor kunnet give udbryder-partiet Danske Patrioter, som han ejer og driver sammen med Philio Bagge fra Patrioterne går live, en vælgererklæring.

Artiklen fortsætter under billedet og boksen …

Philip Bagge - her med Koranen i hånden under en demonstration - har stiftet Patrioterne går live, der udspringer af Stram Kurs. Det er ikke et parti, men man demonstrerer blandt andet live på Facebook. Privatfoto

Philip Bagge – her med Koranen i hånden under en demonstration – har stiftet Patrioterne går live, der udspringer af Stram Kurs. Det er ikke et parti, men man demonstrerer blandt andet live på Facebook. Privatfoto

Philip Bagge fra Patrioterne går live fortæller til Ekstra Bladet, at mange tidligere Stram Kurs-støtter er gået egne veje, fordi Rasmus Paludan blandt andet var ‘utaknemmelig og uforskammet’.

Der var, ifølge Bagge, mange patriotiske fraktioner af Stram Kurs – inklusive ham selv – der ønskede at demonstrere mod islam i Stram Kurs’ navn, men Paludan ville ‘styre alt med hård hånd’ og regulere, hvem der demonstrerede hvornår, for hvad og i hvilke sammenhænge, ligesom Paludan ifølge Phillip altid meldte for sent ud med et thumps up, så man ikke altid kunne nå at få de relevante godkendelser fra myndighederne til at demonstrere.

Ifølge Bagge er partiformanden således selv skyld i, at Stram Kurs stort set er ryddet for tidligere profiler, som nu har samlet bolden op og forsøger at bekæmpe islams udbredelse i det danske uden Paludan.

– Man kan sige, at Rasmus Paludan indirekte har været med til at stifte Patrioterne går live i kraft af sin dårlige ledelsesstil, siger Philip Bagge.

Patrioterne går live har rødder i Stram Kurs og demonstrerer også ofte live på Facebook. Foto: Patrioterne går live

Patrioterne går live har rødder i Stram Kurs og demonstrerer også ofte live på Facebook. Foto: Patrioterne går live

Men hvad med den forladte Stram Kurs-frontmand Rasmus Paludan selv?

Jo, han har muligvis indset, at han formentlig får svært ved at markere sig politisk herhjemme igen efter medlemsflugt og Ekstra Bladets afsløringer.

Derfor har Paludan, som også er svensk statsborger, i disse dage forladt Danmark og sine beskedne 357 vælgererklæringer for denne lørdag kl. 14 i Stockholm at præsentere et nyt SVENSK parti …

Rasmus Paludan insisterer på at besvare denne artikels indhold via sms fra Sverige, hvor han lige nu demonstrerer i flere svenske byer, inden han som nævnt i morgen lørdag offentliggør et nyt svensk parti i Stockholm.

Han skriver:

‘Mange mennesker følte, at Stram Kurs og jeg gav dem mening og en form for betydning i deres liv og selvopfattelse, når jeg gav dem mulighed for at demonstrere med mig.’

‘Men Stram Kurs er ikke, og var aldrig, en demonstrationsklub. Så da demonstrationerne grundet truslen mod mig fik mindre effekt, så stoppede jeg dem. Det var der nogle af de førnævnte medlemmer, som følte dybt traumatisk.’

‘Så begyndte de at demonstrere på egen hånd med dybt racistiske ytringer og trusler på livet. Derfor smed vi dem ud og eller bad dem gå selv.’

‘De nævnte grupper består af folk, som vi ikke ønsker i Stram Kurs. Så jeg er glad for, at de ikke er i vores parti længere.

‘Jeg ser ikke de små grupperinger som nogen trussel mod mig eller Stram Kurs. Nogle af medlemmerne er dog muligvis en trussel mod andre, da de truer med at slå kraniet ind på folk og meget andet.’

Rasmus Paludan under valgkampen i 2019. Ved næste folketingsvalg må han ikke stille op i Stram Kurs' navn og benytter i stedet navnet Nej til Islam i Danmark. Foto: Jonas Olufson

Rasmus Paludan under valgkampen i 2019. Ved næste folketingsvalg må han ikke stille op i Stram Kurs’ navn og benytter i stedet navnet Nej til Islam i Danmark. Foto: Jonas Olufson



Source link

Advertisement

Advertisement