Påkørt betjent er fortsat i kritisk tilstand


31-årig betjent er fortsat ikke ved fuld bevidsthed efter voldsom påkørsel i sommer

Det var i dette kryds i Århus V, at den 31-årige betjent blev påkørt. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Det var i dette kryds i Århus V, at den 31-årige betjent blev påkørt. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

Den 31-årige betjent, der i juni blev påkørt i juni i et kryds i Århus Vest, er stadig svært medtaget.

Det fortæller Kirsten Dyrmann, politidirektør, Østjyllands Politi.

– Hans tilstand er fortsat kritisk, men der sker løbende små fremskridt, fortæller hun.

Der har ikke været egentlig kontakt til den påkørte betjent.

– Han er stadig ikke ved fuld bevidsthed. Det er trist og der er for nuværende ikke noget, der tyder på, at der sker drastisk ændring foreløbigt, siger Kirsten Dyrmann, og tilføjer:

– Sagen berører os rigtigt meget, og vores tanker og håb går til båden betjenten og hans pårørende.

Den 31-årige betjent blev påkørt en fredag aften i juni i krydset ved Silkeborgvej og Åby Ringvej.

Efter påkørslen flygtede man fra stedet, og efter en større politijagt blev den 20-årige Mohamad Tarek Younes to dage senere anholdt i Brabrand i Århus V.

Ved det efterfølgende grundlovsforhør nægtede den 20-årige sig skyldig.

Manden er sigtet efter en række paragraffer, herunder vold mod polititjenestemand og forsætlig fareforvoldelse.

Ifølge sigtelsen kørte manden med høj fart frem mod en betjent, der måtte springe for livet.

Herefter fortsatte han i høj fart frem mod krydset. Der var rødt lys, men manden fortsatte og påkørte den 31-årige betjent, der var i færd med at udlægge stop sticks for at stoppe bilisten.

Efter påkørslen fortsatte han ifølge sigtelsen med op mod 100 kilometer i timen på veje, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen.



Source link