Overtager ikonisk karakter


Advertisement

Skuespiller-talentet Timothée Chalamet overtager den ikoniske rolle som Willy Wonka fra den omdiskuterede skuespiller Johnny Depp

Timothée Chalamet, der i øjeblikket er aktuel i sci-fi-filmen ‘Dune’ skal udfylde nogen store sko efter Johnny Depp og Gene Wilder. Foto: Ritzau Scanpix

‘Warner Bros’ udgiver i 2023 en prequel (forløber, red.) til den verdensberømte film ‘Charlie og chokoladefabrikken’, som kommer til at afspejle Willy Wonkas liv, før han fik sit slik-emperium.

Men det vil altså ikke længere være Johnny Depp, vi får at se i rollen som den mystiske slik-konge, men derimod Timothée Chalamet.

Den 25-årige fransk-amerikanske skuespiller har endelig givet omverdenen et sneak-peak via sin Instagram på, hvordan han kommer til at se ud i rollen som Willy Wonka.

Mange reaktioner
Chalamets opslag, der i skrivende stund har knap 4,5 millioner likes og over 47.000 kommentarer, har vakt stor opmærksomhed fra fans og andre kendte skuespillere.

‘Spider-Man’ stjernen Zendaya og ‘Mad Men’ skuespilleren Kiernan Shipka har begge udtrykt deres begejstring med kommentarer på opslaget.

– Absolutely!, lyder det fra Zendaya, mens en tydeligt begejstret Kiernan Shipka skriver:

– OH MY GOD.

Efter shitstorm modtog Johnny Depp ærespris på spansk filmfestival 23. september.

I fodsporene på Depp
Johnny Depp, der for alvor slog sit navn fast i filmverdenen, da han i 00’erne havde rollerne som Jack Sparrow og Willy Wonka, skal ikke længere spille rollen som Willy Wonka i den nye film. Og det er derfor nogen markante og kontroversielle sko, der skal udfyldes.

Den 58-årige skuespiller er hen over den seneste tid blevet lagt på is i Hollywood, fordi han angiveligt har udøvet hustruvold mod sin ekskone Aber Heard.

Det er dog ikke noget, der ser ud til at gå Chalamet på, fordi han og resten af filmholdet er i fuld gang med optagelserne til den nye kæmpe film.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide