Overraskende valg til Bamse-rolle


Advertisement

Anders W. Berthelsen har scoret hovedrollen i filmen ‘BAMSE’, der skildrer den folkekære sanger Flemming ‘Bamse’ Jørgensens liv

Flemming ‘Bamse’ Jørgensen døde i 2011 som 63-årig. Nu bliver hans livshistorie foldet ud på det store lærred. Foto: Johan Mikkelsen

I kølvandet på den store succes med filmen om John Mogensen, er det oplagt, at der nu kommer en film om en anden stor, musikalsk dansker – Flemming ‘Bamse’ Jørgensen.

Ekstra Bladet fortæller filmens producer, Bo Ehrhardt, at man er klar at ‘forvandle’ 52-årige Anders W. Berthelsen Flemming ‘Bamse’ Jørgensen, men at man endnu ikke er helt klar til at afsløre præcis, hvordan det skal ske.

– Hvordan Anders W. Berthelsen kommer til at se ud vil vi glæde os til at vise publikum lidt længere henne i forløbet. Anders skal nok komme til at ligne Bamse, men det bliver ikke et efterligningsnummer, men Anders’ personlige bud på Bamse. Hvordan transformationen kommer til at ske holder vi for os selv lidt endnu, siger filmens producer Bo Ehrhardt til Ekstra Bladet.

Anders W. Berthelsen og Johanne Louise Schmidt, der skal spille Bamses kone, Käte. Foto: Jens Juncker-Jensen / Nimbus Film
Anders W. Berthelsen og Johanne Louise Schmidt, der skal spille Bamses kone, Käte. Foto: Jens Juncker-Jensen / Nimbus Film

 

Mens det altså stadig er uvist, hvordan Anders W. Berthelsen, skal komme til at ligne Bamse, er det dog sikkert, at han i filmen selv skal synge alle sangene, der som bekendt tæller hits som ‘Vimmersvej’, ‘Hvorfor går Louise til bal’ og ‘I en lille båd der gynger’.

Flemming ‘Bamse’ Jørgensen var et af de største danske musiknavne i sin genre.

Han blev 63 år og var en del af den danske musikscene i over 35 år.

Han var bedst kendt som forsanger i Bamses Venner og vandt Det Danske Melodi Grand Prix i 1980 med nummeret ‘Tænker altid på dig’.

Hans musikalske arv tæller store hits som ‘Vimmersvej’, ‘I en lille båd der gynger’, ‘Jeg har kun tre tænder’, ‘Jeg elsker kun dig’ og ‘Hvorfor går Louise til bal?’

Han har solgt over 3,5 mio. albums og døde i 2011, hvor han efterlod sig hustruen Käte og børnene Tine og Theis.

– Som så mange andre er jeg vokset op med Flemming ‘Bamse’ Jørgensens musik og stemme. Men hans livshistorie kendte jeg ikke før, og her blev jeg virkelig ramt. Hans kamp for at få lov til at være her og høre til, er meget rørende, og vedkommende. Og jeg er meget beæret over at få lov til at fortælle hans historie og går til det med den dybeste respekt, siger Anders W. Berthelsen om hovedrollen, der bliver en af karrierens største.

‘BAMSE’ er historien om den folkekære danske musiker, der har givet os klassikere som ‘Vimmersvej’, ‘Hvorfor går Louise til bal’ og ‘I en lille båd der gynger’.

Bag det store smil og smækbukserne gemmer der sig imidlertid en stærk og rørende fortælling om en søns livslange stræben efter sin fars anerkendelse og kærlighed.

Flemming Bamse Jørgensen har oprindeligt 11 søskende, men bliver som spæd bortadopteret til et direktørægtepar, der ikke kan få børn.

Faren ønsker, at Flemming skal overtage familiens fabrik, men til hans utilfredshed bliver Flemming frontmand i Bamses Venner.

Succesen er enorm, men Flemming får ikke sin fars anerkendelse og føler sig stadig mere splittet mellem at være Flemming og Bamse.

‘BAMSE’ er et varmt og menneskeligt feel-good-drama, der med Bamses største hits som lydtæppe fortæller hans rørende livshistorie.

Foruden Anders W. Berthelsen er der kendte navne som Johanne Louise Schmidt, Lars Ranthe, Henrik Birch, Charlotte Bøving, Johannes Nymark, Signe Egholm Olsen og Brian Lykke på rollelisten.

Filmen, der instrueres af Henrik Ruben Genz, påbegynder optagelser i dag i Aarhus. Der er forventet dansk biografpremiere 12. januar 2023.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide