Overlæge taget i millionsvindel: Får fængselsstraf


Advertisement

Efter at have begået bedrageri i mere end fem år, er en overlæge nu blevet dømt i Østre Landsret.

Dommen lyder på tre års fængsel og en frakendelse af retten til som læge at have med økonomiske midler at gøre.

Det er en skærpet dom sammenlignet med hvad byretten sidste år idømte overlægen. Her blev han nemlig idømt to år og seks måneders fængsel.

Det skriver Statsadvokaten i København på Twitter.

Bedrageriet er sket mod Rigshospitalet og Gentofte Hospital i årene 2007 til 2013, hvor overlægen skulle have misbrugt sin stilling til at få udbetalt forskningsmidler. Det skriver Dagens Medicin.

Og det er ikke småpenge, der er tale om. Det omhandler ikke mindre end 7,3 millioner kroner.

Bedrageri, som byretten sidste år beskrev som af ‘særlig grov beskaffenhed’ og ‘systematiske og særligt planlagt’.

Overlægen skulle ifølge anklageren nemlig være blevet suget ud af hospitalets pengekasser under påskud om at være betaling for blodprøveanalyser og derefter sendt videre til et firma i Schweiz.





Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide