Overlæge efter smitte hos vaccinerede: – Bliver ikke alvorligt syge

I den israelske hovedstad, Tel Aviv, har myndighederne genindført brugen af mundbind på grund af stigende smitte med Delta-varianten. Foto: Amir Cohen/Ritzau Scanpix


I Israel er flere færdigvaccinerede blevet smittet med coronavarianten Delta, men vaccinen beskytter stadig mod alvorlig sygdom, vurderer overlæge

I Indien skabte Delta-varianten i foråret en voldsom anden bølge af smittede og dødsfald.

Herhjemme spreder Delta-varianten sig disse dage.

Foreløbigt er 235 danskere blevet smittet med den langt mere smitsomme variant af coronavirus.

Tirsdag slog direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, fast på et pressemøde, at det kun er et spørgsmål om tid, før varianten er den mest udbredte herhjemme.

Og selvom store dele af befolkningen allerede er vaccineret, kan Delta-varianten stadig udgøre et særligt smitteproblem.

Artiklen fortsætter under billedet …

I den israelske hovedstad, Tel Aviv, har myndighederne genindført brugen af mundbind på grund af stigende smitte med Delta-varianten. Foto: Amir Cohen/Ritzau Scanpix

I den israelske hovedstad, Tel Aviv, har myndighederne genindført brugen af mundbind på grund af stigende smitte med Delta-varianten. Foto: Amir Cohen/Ritzau Scanpix

Smitte trods vaccination
I Israel – der globalt er i blandt de længst fremme med at vaccinere befolkningen – har man i flere områder genindført krav til brug af mundbind grundet smitte med Delta-varianten.

På en skole nord for Tel Aviv har man endda set udbrud af corona, hvor halvdelen af de 20 smittede var færdigvaccinerede, skriver Jerusalem Post.

Ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard forklarer til Ekstra Bladet:

– Varianten er op til 60 procent mere smitsom end de andre varianter, og det gør sig også gældende, selvom man har en beskyttelse i kroppen. Man kan sige, at jo stærkere den virus, man møder, er, jo kraftigere et modsvar kræver det også fra vaccinen.

– Så der er formentlig en øget risiko for at blive smittet med den her variant, selvom man er vaccineret.

Forhindrer alvorlig sygdom
Men bliver man smittet trods vaccination, skal man ikke frygte at blive indlagt på hospitalet, beroliger Lars Østergaard.

–  Det er der intet, som tyder på foreløbigt. Det er sådan, at de antistoffer og det immunforsvar, som kroppen laver, måske ikke er så kraftigt, at man helt kan undgå at blive smittet, men man bliver ikke alvorligt syg, og det er vigtigt at fremhæve.

Dominerende i verden
1. april blev den første person i Danmark testet positiv for Delta-varianten, der først blev opdaget i Indien.

WHO udtalte lørdag, at de forventer, at Delta-varianten er på vej til at blive den dominerende variant globalt.

Den tidligere  talsmand for Det Hvide Hus’ corona-reaktionsteam Andy Slavitt i USA har kaldt Delta-varianten coronavirus på steroider.

I Indien har myndighederne desuden onsdag meddelt, at man har fundet i den nye variant, som har fået navnet Delta plus.

——— SPLIT ELEMENT ———

Få et overblik over coronakrisen i Indien.



Source link