Opsigtsvækkende tal: Danmark topper ved EM

Danmark kom på måltavlen efter små to minutter af den anden kamp. Foto: Lars Poulsen


På flere parametre er Danmark foreløbig blandt EM’s bedste hold

De fire mål mod Rusland lunede.

Primært fordi det sikrede adgang til 1/8-finalen, men også fordi det viste, at landsholdets evne til at finde netmaskerne ikke er så ringe, som holdet ellers er blevet skudt i skoene efter de første par kampe.

Her blev det påpeget, at Kasper Hjulmands hold var offensivt orienteret og dygtigt til at skabe chancerne – men at effektiviteten var for ringe.

Den kritik forstummede med de fire mål mod Rusland mandag aften.

Samtidig kan det danske hold glæde sig over, at man efter tre gruppekampe fortsat topper listen over flest skabte chancer. Af alle 24 nationer.

61 gange er Danmark kommet til afslutninger, hvilket er én afslutning mere end Italien – og hele 14 flere end Schweiz på tredjepladsen. Wales er til sammenligning nummer 18 med 28 skabte chancer.

Af de 61 chancer har 22 ramt målet. Det er også bedst af alle. Spanierne er nummer to med 19 indenfor målrammen, mens vores modstander i 1/8-finalen har ramt målet ti gange foreløbig.

Lidt anderledes ser det ud med præcisionen i afleveringer. Her topper tyskerne med 89,7 procent succesfulde afleveringer – lige foran Belgien og Frankrig. Danmark må nøjes med en 13. plads med 84 procent.

Til gengæld er Danmark på en aktuel ottendeplads, når det drejer sig om afleveringer i det hele taget. Omkring 700 færre end spanierne på førstepladsen.

Danmark kom på måltavlen efter små to minutter af den anden kamp. Foto: Lars Poulsen
Danmark kom på måltavlen efter små to minutter af den anden kamp. Foto: Lars Poulsen

 

Spanien topper i boldbesiddelse med 68,7 – klart foran Tyskland og Belgien, Italien og Danmark.

Det er i øvrigt Danmark og Wales, der topper listen over flest frispark imod sig. Waliserne har fået 48 frispark, mens Danmark er nummer to med 46.

Også i forhold til antal angreb er Danmark højt placeret – på en tredjeplads efter Spanien og Tyskland. 172, hvilket er tre flere end de ellers så dominerende italienere – og hele 38 flere end belgierne.

Og de vilde tal fortsætter.

Danmark har foretaget flere driblinger end noget andet land. Eller skulle vi sige Mikkel Damsgaard? Danmark topper med 55 – fire flere end hollænderne, der er nummer to. Til sammenligning er Wales nummer 18 med 29 driblinger. Så det er måske ikke her, de største udfordringer skal komme fra.

Danmark ligger generelt dårligt, når snakken falder på målmandsposten og tacklinger. Kasper Schmeichel har haft tre redninger i de tre kampe. Det er kun bedre end Italien og Spanien med henholdsvis to og én!

Danmark er nummer 11 i antal tacklinger – og nede på 19. pladsen over vundne tacklinger.

Du kan dykke ned i et væld af data fra slutrundens foreløbige 48 kampe hos UEFA her.



Source link