Opsigtsvækkende detaljer fra ny dokumentar: Britney Spears blev overvåget af sin far i soveværelset


Advertisement

Først fortalte hun, at hendes far kontrollerede hendes liv og blandt andet bestemte, om hun måtte blive gravid eller ej.

Men listen af ubehageligheder, som Britney Spears blev udsat for under sin fars værgemål, er tilsyneladende længere end først antaget. Det afslører en ny dokumentar.

Angiveligt ansatte hendes far James Parnell Spears et sikkerhedsfirma, der skulle overvåge hans datter, afslører New York Times i den nye dokumentar, der udkom fredag aften, ifølge Daily Mail.

En af de ansatte sikkerhedsfolk, Vlasov, fortæller i dokumentaren, at han blev bedt om at holde øje med popstjernes opkald, og at han skulle åbne hendes krypterede beskeder og sende dem til hendes far.




Britney Spears er netop blevet forlovet med sin kæreste Sam Asghari.
Foto: NINA PROMMER

Vis mere

Herunder overvågede sikkerhedsfolkene også de samtaler, som Britney Spears havde med sin advokat.

Desuden blev der opsat aflytningsudstyr i hendes soveværelse.

Britney Spears’ far, der blev hendes værge i 2008, efter at popstjernen fik et sammenbrud, benægter ikke beskyldningerne om overvågning, men har angiveligt udtalt, at det var indenfor det, som retten tillod ham som værge.

Da sikkerhedsvagten Vlasov spurgte ind til overvågningen, fik han forklaret, at det var ‘for Britneys egen sikkerheds skyld’.


Britney Spears har fået massiv hjælp og støtte fra sine fans til at løsrive sig fra sin far.


Britney Spears har fået massiv hjælp og støtte fra sine fans til at løsrive sig fra sin far.
Foto: VALERIE MACON

Vis mere

Ifølge Vlasov var årsagen til overvågningen, at man ledte efter noget, der kunne have dårlig indflydelse på Britney Spears – eller eventuelle ulovlige aktiviteter.

»Hendes egen telefon og hendes private telefoner blev brugt til at kontrollere hende. Jeg ved, at Jamie (Britney Spears’ far, red.) kunne finde på at konfrontere Britney og sige: ‘Hey, hvorfor skrev du ikke til denne person’,« fortæller han.

Ifølge TMZ medvirker Spears tidligere assistent Felicia Culotta også i dokumentaren. Hun medvirkede også i dokumentaren ‘Framing Britney Spears’, som New York Times lavede i februar.

Culotta fortæller blandt andet om et ‘giftigt miljø’, da popstjernen var på sin ‘Circus’-tour.


Jamie Spears har meddelt, at han er klar til at gå af som værge.


Jamie Spears har meddelt, at han er klar til at gå af som værge.
Foto: VALERIE MACON

Vis mere

»Jeg følte pludseligt, at jeg ikke havde lov til at være ved hendes side, og jeg ikke måtte have en samtale med hende uden andre tilstedeværende, hvilket var meget mærkeligt,« fortæller Culotta, der havde arbejdet for Britney Spears i mange år på det tidspunkt.

Da Britney skulle afsted på den europæiske dele af touren, blev Culotta bedt om ikke at tage med, men da hotelværelserne allerede var booket, fik hun lov at tage med – mod at hun ikke viste sig for Britney Spears på noget tidspunkt.

På et tidspunkt stødte de to alligevel på hinanden tilfældigt, og Britney Spears løb hen til sin mangeårige assistent og gav hende et knus og spurgte, hvor hun havde været:

»Det var på det tidspunkt, at jeg tænkte: ‘Vent lige lidt, forsøger de at vende os mod hinanden’,« siger Culotta ifølge TMZ.

Britney Spears tog for første gang selv bladet fra munden, da hun under en høring i forbindelse med retssagen om at få sin far afsat som værge, fortalte sin version.

Her tryglede hun bogstavelig talt dommeren om at få sit liv tilbage

»Jeg mener virkelig, at dette værgemål udgør et overgreb,« sagde hun.

Felicia Culotta, der blev tætte venner med Britney Spears, mens hun arbejde for hende, fortæller, at hun er meget stolt af popstjernen.

Efter Britneys høring meddelte James Spears, at han er klar til at træde af, når tiden er inde og en ny værge er blevet fundet.

Ifølge BBC meddelte han dog i september, at retten måske skal overveje, om Britney Spears fremover overhovedet har brug for en værge.





Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide