Hjem Underholdning Oliver Bjerrehuus afslører ‘Vild med dans’-løn: ‘Jeg sagde bare et eller andet åndssvagt beløb – som jeg så fik’

Oliver Bjerrehuus afslører ‘Vild med dans’-løn: ‘Jeg sagde bare et eller andet åndssvagt beløb – som jeg så fik’

af Extra Avisen


Selvom Oliver Bjerrehuus kun nåede at deltage to fredage, før han røg ud af ‘Vild med dans’ i 2008, så formåede han at score en ganske pæn hyre.

Det fortæller den tidligere model i B.T.s podcast ‘Helt væk’, hvor han ganske utraditionelt afslører, præcis hvad han fik for at deltage i TV 2s populære danseprogram.

»Jeg blev ikke betalt vildt lavt, men jeg ved ikke, hvor man normalt ligger, for man må jo ikke tale om det,« tøver Oliver Bjerrehuus, inden han til sidst indvilger i at sætte tal på.

Og de er ganske høje.


Oliver Bjerrehuus dansede med Viktoria Franova, da han deltog i 'Vild med dans' i 2008.


Oliver Bjerrehuus dansede med Viktoria Franova, da han deltog i ‘Vild med dans’ i 2008.
Foto: Mogens Flindt

Vis mere

Inden den i dag 46-årige model takkede ja til at deltage i ‘Vild med dans’ med den professionelle danser Viktoria Franova, valgte han nemlig at spille lidt kostbar.

Han kunne overhovedet ikke danse, og han havde masser af modeljobs, så det var ikke pengene, han manglede.

»Så jeg skruede bare rigtig godt op for skruetrækkeren og sagde et eller andet åndssvagt beløb – som jeg så fik,« fortæller han i podcasten og tilføjer, at der var flere penge i puljen dengang, fordi tv-stationerne ikke havde den samme konkurrence fra streamingtjenesterne som i dag.

Så Oliver Bjerrehuus spillede ud med et engangsbeløb på 120.000 kroner for at deltage, hvorefter han skulle indkassere 20.000 ekstra, for hvert program han nåede at deltage i, inden han blev stemt ud.

»Så sagde de: ‘Okay, det kan vi godt’. Der havde jeg så været lidt for hurtig. Så jeg var sådan: ‘Ej, helt ærligt, jeg gider sgu ikke. Giv mig 240.000, og giv mig så fucking 40.000 per program’. Så sagde de: ‘Oliver, du er ikke ked af det, hva?’ Så vidste jeg, at den lå meget godt,« siger Oliver Bjerrehuus.

Herefter gik der så kun et par dage, før TV 2 ringede og godkendte beløbet, fortæller modellen.

»Det gælder også om at forhandle så godt, du kan for dig selv. Hvis du overforhandler (kræver for høj en løn, red.), så er du død. Så ryger du bare ud.«

Når Oliver Bjerrehuus indledningsvis var lidt tilbageholdende med at svare, da værterne på ‘Helt væk’, Anders Hemmingsen og Emma Wittendorff, spurgte til hans ‘Vild med dans’-løn, skyldes det, at alle de medvirkende er til individuelle lønforhandlinger og kan tjene noget vidt forskelligt for deres deltagelse.

Og man kan derfor føle sig, som om man intet er værd, hvis man hører, at en anden kendis tjener meget mere for det samme stykke arbejde, fortæller han.

Derudover holder folk det som regel hemmeligt af respekt for produktionsselskaberne, mener han, så priserne ikke pumpes op.


Oliver Bjerrehuus dansede med Viktoria Franova, da han deltog i 'Vild med dans' i 2008.


Oliver Bjerrehuus dansede med Viktoria Franova, da han deltog i ‘Vild med dans’ i 2008.
Foto: Mogens Flindt

Vis mere

I dag ville Oliver Bjerrehuus ikke længere kunne tage 240.000 kroner for en tv-deltagelse.

»Men heldigvis laver jeg flere job i dag til billigere penge, for tit bliver produktionsselskaberne ret sure på mig. Fordi jeg fik nogle rigtig høje priser og så nogle gange kom med tømmermænd,« siger han og tilføjer, at det også betød, han hurtigt røg ud af programmerne.

»Og så blev jeg ensom, og så begyndte jeg at gå i byen og bruge alle de penge, jeg havde tjent.«

I dag vil han hellere have en almindelig dagligdag, hvor arbejdet ligger mere jævn fordelt, opgaverne er hyggeligere og mere varierede, og lønnen til gengæld er lavere.

»Det er sgu det, der er det vigtige. At man kan slå øjnene op og tænke: ‘Dét vil jeg gerne. Det glæder jeg mig til’. Det er fantastisk.«



Source link

Flere Artikler