OL-chef fyret for 23 år gammel joke

OL-chef fyret for 23 år gammel joke


Chefen for OL’s åbningsceremoni er fyret på grund af en gammel vittighed om holocaust – dagen før ceremonien

De olympiske lege lader ikke til at løbe tør for dårlige historier lige foreløbig.

Torsdag middag lokal tid er direktøren for åbningsceremonien, Kentaro Kobayash, røget ud på grund af en 23 år gammel joke om holocaust.

Ifølge nyhedsbureauet AP har OL’s øverste chef, Seiko Hashimoto, bekræftet fyringen.

Seiko Hashimoto overtog posten som OL-boss, efter den forhenværende chef måtte trække sig på grund af en sexiststisk kommentar.

48-årige Kentaro Kobayash kom i modvind på sociale medier, hvor klippet fra et tv-show fra 1998 pludselig florerede. Her skulle han blandt andet have sagt ‘Lad os spille holocaust’.

Fyringen sker dagen før OL’s officielle åbningsceremoni, som Kobayash har været øverste chef for. Ceremonien foregår på det olympiske stadion i Tokyo, men uden tilskuere på grund af coronarestriktioner.

OL varer officielt fra 23. juli til 8. august, men flere sportsgrene er traditionen tro tyvstartet med blandt andet fodbold, hvor en særlig detalje allerede er blevet bemærket hos tv-seerne.



Source link