Nyt stenangreb på alternativ rute: Svensk politi mistænker copycats

Nyt stenangreb på alternativ rute: Svensk politi mistænker copycats


I flere måneder har en eller flere gerningsmænd skabt frygt hos de danskere, der krydser den svenske E65-motorvej, ved at angribe dem med sten og andre metalgenstande.

Og nu virker det til, at den store medieomtale har skabt et velkendt fænomen i sådanne krimisager:

Copycats.

Med andre ord: Personer, der af uransagelige årsager får inspiration og vælger at efterligne de kriminelle handlinger.

Der er flere grunde til, at svensk politi nu arbejder med teorien om, at der nu også er såkaldte copycats på spil.

Først og fremmest er der sket et par hændelser på E65-motorvejen, der adskiller sig særligt meget fra de ellers mange angreb.

Et af dem fandt sted mandag aften, da en svensk kvinde tæt på Ystad fik kastet ‘en stor håndfuld småsten’ på sig.


Sådan så forruden ud, efter Carsten Petersen og hans bedre halvdel var blevet ramt af en sten eller anden genstand.


Sådan så forruden ud, efter Carsten Petersen og hans bedre halvdel var blevet ramt af en sten eller anden genstand.
Foto: Privatfoto

Vis mere

Kvinden var ikke tvivl om, at stenene blev kastet fra rabatten, men som B.T. tidligere har beskrevet, er danskere udelukkende blevet ramt af knytnæve-store sten og andre metalobjekter. Ikke småsten.

Er du blevet angrebet på E65 de seneste uger? Så vil B.T. gerne høre fra dig på [email protected] eller 31106279.

En anden hændelse mandag formiddag har også ledt svensk politi hen i tanker om en såkaldt copycat.

Her blev en dansk bilist nemlig ramt af en flyvende sten, men det var ikke på E65.

Nej, det var cirka 20 kilometer nordpå – tæt på byen Sjöbo.

»Der var en dansk kvinde, der kom kørende på rute 11, hvor hun ud af det blå blev ramt af en sten,« fortæller Ewa-Gun Westford, der er politikommissær hos det svenske politi.

Hændelsen får Ewa-Gun Westford til at tale om de mulige copycats.

»Vi tror, at der er tale om en copycat. Vi har sommer, og skolerne har lukket. Mange har fri, så der er sandsynligvis nogen, der prøver at efterligne de andre gerningsmænd. Så vi tager ikke anmeldelsen ind sammen med de andre,« siger hun.


Sådan så Jørgen Eskildsens rude ud, efter han var blevet ramt tæt på det blå hus.


Sådan så Jørgen Eskildsens rude ud, efter han var blevet ramt tæt på det blå hus.

Vis mere

For nogle Bornholm-pendlere vil nyheden om rute 11-angrebet dog også være ganske ubehagelig.

Vejen er nemlig en af de alternative ruter, som danskere har udvekslet i forsøget på at få en mere sikker tur til og fra Ystad, og nu har der altså været ét angreb på strækningen.

Det samme var tilfældet tilbage i juni, da en mand blev ramt af en sten på E6-vejen, som på daværende tidspunkt også blev fremhævet som en alternativ rute for de nervøse pendlere.

Mandag var der dog også flere ‘normale’ stenangreb på E65.

Tæt på Ystad blev en dansk bilist med campingvogn nemlig ramt af en sten, og det er en hændelse, som svensk politi ‘tæller med i statistikken’.

Ewa-Gun Westford vil ikke komme nærmere ind på efterforskningen, men understreger gerne, at man tager situationen meget alvorligt.

»Det er vigtigt for mig at påpege, at vi er til stede på E65 og er klar til at rykke ud, hvis nogen bliver ramt,« siger hun.



Source link