Nyt dødskriterie skal skaffe flere organdonorer

 

Flere patienter kan redde livet med et nyt organ, hvis hjernedødskriteriet suppleres med et hjertedødskriterie, og en arbejdsgruppe er klar med et udspil til januar.

Advertisement

Organdonation: Hvordan skal en patient dø, før læger kan udtage vigtige organer og redde andre livstruede patienter? Det er kernen i de overvejelser og diskussioner, der har været inden for etiske og sundhedsfaglige kredse i årevis. Og det er kernen i de retningslinjer, som 20 eksperter netop nu er i gang med at formulere. De udgør den arbejdsgruppe, som skal bane vejen for indførelse af et nyt dødskriterie – hjertedødskriteriet – til januar.

– Det er jo fantastisk og en utrolig landvinding, at der nu endelig er udsigt til, at vi får det op at køre, siger Jan Rishave, der er formand for Nyreforeningens donorudvalg og tidligere formand for Nyreforeningen.

Han peger på, at hjertedødskriteriet har betydet, at op til 30 procent flere organer er til rådighed i England. Han håber på en lignende effekt i Danmark, når et nyt system først for alvor bliver kørt ind i sygehusenes hverdag i løbet af nogle år.

Jan Rishave er selv et omvandrende stykke organdonorhistorie, så ham vender vi tilbage til. Men først skal vi forstå ændringen og lidt af historien.

Flere organer på vej

De seneste godt 31 år har hjernedødskriteriet nemlig været det eneste adgangstegn til at genbruge organer fra døde. Hvis en donors hjerte imidlertid stopper, før hjernen dør, må organerne ikke bruges, før hjernedøden også indtræffer. Men på det tidspunkt vil de fleste organer være ubrugelige, fordi blodtilstrømningen har været afbrudt.

De patienter, der nu kan blive udset til at være organdonorer, er langt fra alle, der får et hjertestop. De skal også være personer med svære hjerneskader, der er uigenkaldeligt døende og vil dø inden for timer eller dage eller uger. Men de dør ved, at hjertet holder op med at slå, før de udvikler hjernedød, og derfor må de – som det er nu – ikke anvendes som donorer.

Organdonation

  1. Først når ingen behandling virker, og det står klart, at en patient dør af sine skader, kan det blive relevant at undersøge, om patienten selv har ønsket at blive organdonor. Hvis ikke patienten er registreret, vil lægen i stedet spørge de pårørende, om de kender patientens.
  2. Man kan i princippet ikke blive for gammel til at være organdonor. Sidste år var hver femte donor over 70 år, og den ældste var 85 år. I 2019 var den ældste organdonor 92 år. Alle over 15 år kan tage stilling og registrere sig organdonorregisteret.
  3. I 2020 var der i Danmark 124 afdøde organdonorer. Der var givet samtykke til organdonation, donor var vurderet egnet, og donoroperationen blev påbegyndt. Der var lige mange mænd og kvinder. To ud af tre danskere har taget stilling og registreret sig i donorregistret. I uge 40 sætter hele Europa fokus på vigtigheden af organdonation. Samtidig anerkender vi alle dem, som har organdonation tæt på i deres personlige liv eller arbejde.

Flere europæiske lande har indført hjertedødskriteriet, og erfaringerne har vist, at det kan give en betydeligt større gruppe af donorer, hvilket vil give flere alvorligt syge mulighed for at få den nye lever, nyre eller de lunger, der kan forbedre deres livskvalitet eller redde deres liv.

Der vil være cirka 400 om året, hvor hjertet dør før hjernen, og blandt dem vil der være nogle, som er egnede som donorer, oplyser Helle Haubro Andersen fra Dansk Center for Organdonation.

– Vi har tidligere givet et bud, men det er meget svært at sige, og vi er blevet kritiseret for at gætte, siger Helle Haubro Andersen.

Buddet lød dengang på mellem 20 og 40 nye organdonorer om året, og da hver organdonor gennemsnitligt kan levere 3-4 organer, skulle det i bedste fald kunne give helt op til 160 nye organer til ventende patienter.

Rishaves tredje nyre

Jan Rishave, som er nyrepatient, tidligere formand for Nyreforeningen og formand for foreningens donorudvalg, er optimistisk.

– Det nye kriterium giver utrolige muligheder for at skære ventelisterne ned for patienter, der venter på at få en nyre. På Sjælland kan ventetiden være over to år, mens den er lavere i Vestdanmark, og jeg tror på, at det nye kriterium virkelig kan give et spark fremad, siger han.

Jan Rishave er 69 år, og han ved, hvad han snakker om, når han beskriver, hvordan det er at være nyresyg og skulle i dialyse 3-4 gange om ugen.

– Jeg er selv blevet transplanteret tre gange. Den første holdt i fem måneder, den næste i fem år og den, jeg har nu, har holdt i 29 år og fungerer perfekt. Ja, jeg tror faktisk, at mine nyretal er bedre end dine, siger han.

På den måde fortæller han også historien om de landvindinger, der har været inden for både kirurgi og især udvikling af ny medicin. Hormonpræparaterne er en kompliceret balanceagt. Medicinen skal nemlig svække patientens immunforsvar så meget, at det ikke frastøder et nyt organ, men samtidige så lidt, at patienten ikke bliver for modtagelig for andre sygdomme og vira.

Jeg er selv blevet transplanteret tre gange. Den første holdt i fem måneder, den næste i fem år og den, jeg har nu, har holdt i 29 år og fungerer perfekt. Ja jeg tror faktisk, at mine nyretal er bedre end dine

Jan Rishave, formand for donorudvalget i Nyreforeningen

Jan Rishave lægger ikke skjul på, at han synes et nye kriterium har været længe undervejs, men han er ikke kritisk nu, hvor der endelig er udsigt til, at det rulles ud på de store universitetssygehuse i Aarhus, Odense, København og Aalborg i det nye år.

– Det er trygt, at vi her i Danmark har overvejet både lægelige og etiske udfordringer meget grundigt, inden vi går i gang. Der må ikke være tvivl, siger han.

Arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen har blandt andet kigget på internationale erfaringer og viden, og både danske og nordiske eksperter indgår i arbejdet, oplyser styrelsen. Et udkast skulle være klar til høring i januar.

Advertisement

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide