Hjem Verden Nye sms’er genskabt: Heunicke og højrehånd har afleveret beskeder

Nye sms’er genskabt: Heunicke og højrehånd har afleveret beskeder

af Extra Avisen


Minksagen: Mens sms’er fra Statsministeriet indtil nu har vist sig umulige at genskabe, er det lykkedes politiet at genskabe beskeder fra flere andre

Nye sms’er genskabt: Heunicke og højrehånd har afleveret beskeder

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Foto: Nils Meilvang

Igen er det lykkedes politiets teknikere at genskabe sms-beskeder i sagen om nedslagtning af mink, selvom det tidligere har vist sig umuligt i Statsministeriet

Ekstra Bladet kan nu fortælle, at Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, har fået genskabt sine ‘wipede’ sms’er, efter han har haft afleveret sin tidligere telefon til politiet.

Samtidig oplyser Sundhedsministeriet fredag til Ekstra Bladet, at både Per Okkels’ og sundhedsminister Magnus Heunickes (S) sms’er er afleveret til Minkkommissionen. Sundhedsministerens sms’er har dog aldrig været slettet.

Heunicke – og finansminister Ncolai Wammen – skal fredag eftermiddag afhøres i Minkkommissionen.

‘Ja, sundhedsministeren har udleveret sms’er,’ skriver Sundhedministeriet til Ekstra Bladet.

‘For så vidt angår daværende departementschef Per Okkels’ tjenestetelefon, kan ministeriet oplyse, at denne er blevet udleveret til politiet, eftersom indholdet på daværende departementschef Per Okkels’ telefon rutinemæssigt blev ‘wiped’ i forbindelse med hans fratræden fra Sundhedsministeriet i januar 2021′, oplyser Sundhedsministeriet.

‘Indholdet på telefonen er ifølge Per Okkels’ bisidder genskabt, og sms-materiale er overleveret til Minkkommissionen,’ skriver ministeriet til Ekstra Bladet.

Ikke muligt med Statsministeriet
Genskabelsen af Per Okkels’ sms’er er blot seneste eksempel på, at det er lykkedes politiets teknikere at genskabe sms’er fra centrale personer, som skal afhøres i Minkkommissionen.

Torsdag kunne Ekstra Bladet afsløre, at Mogen Jensens (S) tidligere ministertelefon fra Miljø- og Fødevareministeriet er blevet genskabt og nu skal gennemgåes af Mogens Jensen for relevante beskeder.

Også hos Justitsministeriet er det lykkedes – dog i begrænset omfang – at genskabe sms-beskeder fra departementschef Johan Legarth.

Sværere har det vist sig for politiets teknikere at genskabe sms’er hos de fire centrale vidner fra Statsministeriet, statsminister Mette Frederiksen, departementschef Barbara Bertelsen, særlig rådgiver Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape.

Politisk ordfører for Socialdemokratiet Jeppe Bruus har fredag til Ekstra Bladet fortalt, at man – såfremt kommissionen ønsker det – gerne ser Forsvarets Efterretningstjeneste gøre et forsøg på at genskabe sms-beskeder fra Statsministeriet.

Ekstra Bladet forsøger at få svar fra Minkkommissionen på, hvad der skal ske med Magnus Heunickes og Per Okkels’ sms’er.

FØLG MED I DAGENS AFHØRINGER I MINKKOMMISSIONEN LIVE HERUNDER



Source link

Flere Artikler