Hjem Underholdning ‘Nybyggerne’-par skilt

‘Nybyggerne’-par skilt

af Extra Avisen


Anne Halskov og Simon Dalsgaard Nielsen, som var de allerførste vindere af programmet i 2013, er gået fra hinanden

‘Nybyggerne’-par skilt
Anne og Simon, vinderparret fra ‘Nybyggerne’ i 2013, er blevet skilt. Foto: Metronome/TV 2

I den første sæson af ‘Nybyggerne’, som rullede over skærmen i 2013, var det parret med det gule hus, der løb med titlen.

Anne Halskov og Simon Dalsgaard Nielsen vandt et rækkehus i forstaden Vonsild lidt udenfor Kolding til en værdi af 2,9 millioner kroner. Parret havde selv designet, opbygget og indrettet alt fra a til z, og de fik lov til at beholde det, da programmet sluttede.

Efter 1,5 år i huset valgte de dog at sælge ‘Nybyggerne’-huset, hvorefter parret flyttede ind i et ældre byhus – også i Kolding, som de efterfølgende renoverede.

Det fortæller Anne Halskov til Alt for damerne.

Men lykken varede ikke ved. I dag er status, at parret er gået hvert til sit, siger 35-årige Anne Halskov til mediet.

‘Simon og jeg er blevet skilt, og i dag bor jeg i en arkitekttegnet villa fra 70’erne sammen med min kæreste og vores seks unger,’ lyder det.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hun bruddet og tilføjer:

– Der er ikke så meget andet at fortælle. Det er ligesom så mange andre, der bliver skilt. 50 procent af Danmarks befolkning bliver skilt, siger Anne Halskov.

I dag bor Anne Halskov sammen med sin kæreste og deres seks børn. Foto: Privatfoto
I dag bor Anne Halskov sammen med sin kæreste og deres seks børn. Foto: Privatfoto

Se finalen i  ‘Nybyggerne’ onsdag på TV 2 og TV 2 Play fra klokken 20.00.

I ‘Nybyggerne’ er der ét vinderpar, som får et hus i præmie, men hvad der sker med ‘taber’-husene efter programmet varierer fra år til år. Læs om det, de hemmelige sponsoraftaler og meget mere her.



Source link

Flere Artikler