Ny samtykkelov: Frikendt for voldtægt

Ny samtykkelov: Frikendt for voldtægt


Retten fandt kvindens forklaring i voldstægtssag troværdig, men lod tvivlen komme 20-årig tiltalt til gode

Retten i Randers har fredag frikendt ung mand for voldtægt efter samtykkeloven. Foto: Ernst Van Norde
Retten i Randers har fredag frikendt ung mand for voldtægt efter samtykkeloven. Foto: Ernst Van Norde

Retten i Randers valgte fredag at frikende en 20-årig mand for voldtægt efter den nye samtykkelov og blufærdighedskrænkelse.

‘Lå i kortene’
Ifølge den 20-årige tiltalte var det frivilligt, og det ‘lå det i kortene’, da han og en jævnaldrende kvinde havde sex efter en festlig aften i et sommerhus på Djursland 12. marts i år.

Det har han i hvert fald afgivet forklaring om i retten, fortæller specialanklager Jesper Rubow til Ekstra Bladet.

Veninde-chat indgik som bevis
Sagen begyndte at rulle efter at seks unge, fire mænd og to kvinder, befandt sig i et sommerhus på Djursland. Efter at gruppen havde festet og været i pool, går de to parter i sagen ind på et værelse og overnatter.

Der går dage 4-5 dage før kvinden melder den 20-årige mand, men allerede på hjemturen fra sommerhuset fortæller hun sin veninde om hændelsen, som hun beskriver som en voldtægt.

Hun fortæller samme historie til en anden veninde over chat, og de beskeder indgik i anklagemyndighedens bevisførsel.

Uenig domsmandsret
Den 20-årige kvinde afgav sin forklaring bag lukkede døre, men Jesper Rubow oplyser, at hun fortalte retten, at hun ‘frøs’, og derfor ikke modsatte sig samlejet, som ifølge kvinden var ufrivilligt. 

Det fremgår af fredagens afgørelse, at retten fandt begge forklaringer troværdige, men valgte med 2 stemmer mod 1 at lade tvivlen komme den tiltalte til gode og frifinde ham. Det skriver Østjyllands Politi på deres hjemmeside, hvor Jesper Rubow uddyber:

– Denne sag, hvor dommerne ikke var enige, viser jo netop, at troværdighedsvurderingen er vanskelig, og at det ikke er helt sort/hvidt.

Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at vurdere, om frifindelsen skal ankes til Vestre Landsret.

Et enigt Folketing vedtog 17. december 2020 en ny lovgivning, der indførte en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Lovændringen betyder, at det nu er strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker.

Før var voldtægt defineret som, at gerningsmanden brugte vold eller trusler om vold, eller hvis offeret var i en tilstand, hvor vedkommen var ude af stand til at modsætte sig handlingen.

I den nye lov er der tale om voldtægt, hvis begge parter ikke samtykker til sex.



Source link