Ny lov kan være på vej: ‘Det duer simpelthen ikke det her’

 

» er super ærgerligt, at vi har en offentlig sektor, som ikke er i stand til at tåle kritik og tage positivt ind.«

Sådan lyder fra SF’s retsordfører Karina Lorentzen. Ordene kommer efter, B.T. skrev om jordemoderen Charlotte, der fik frataget sine vagter på Herlev Hospital efter at have råbt op om dårlige arbejdsvilkår på landets fødeafdelinger.

»Det offentlige har en forpligtelse til at gå foran som et godt eksempel. Og det er bestemt ikke tilfældet her, når man opfører sig på en måde, som er egnet til at lukke munden på ansatte, der råber op,« fortæller Karina Lorentzen til B.T. og fortsætter:

»Jeg synes jo bare alle taber på den dagsorden. Og så er det ikke mindst ulovligt. Det er ulovligt at fratage nogen deres vagter, hvis det har baggrund i en lovlig ytring.«

Derfor har hun behov for at få lovfæstet offentligt ansattes ytringsfrihed, så der sendes et klart signal til ansatte om, at de har retten til at ytre sig, uden man skal have angst for eventuelle konsekvenser. Som det ser ud ligenu er der nemlig kun en vejledning på området.

»Det duer simpelthen ikke det her. Vi er nødt til at have lovgivet og skabt en omvendt bevisbyrde i de her sager, så det er arbejdsgiver, der skal bevise, at man ikke laver sanktioner, fordi en medarbejder har brudt sin lovlige ytringsfrihed,« fortæller hun.

Men faktisk har forslaget længe været på dagsordenen.

Lige siden den nye regering blev indsat, har der nemlig været et regeringsgrundlag, der lød på, at der skulle gøres noget ved problemet om offentligt ansattes ytringsfrihed. Her lovede justitsminister Nick Hækkerup at gøre noget ved problemet, slår Karina Lorentzen fast.

Men det er altså ikke sket.

Det på trods af, at ytringsfrihedskommissionen i mellemtiden også har bakket op om en lovfæstning.

»Det er helt vildt sløjt, at vi to år efter at have fået en ny regering, endnu ikke har præsenteret noget på det område. Jeg kommer til at rykke justitsministeren for handling. Vi skylder at levere nogle løsninger, og derfor skal justitsministeren indkalde til forhandlinger,« siger hun.

Med forslaget ønsker SF, at der skal en konsekvens ved at gribe ind overfor lovlig ytring. Helt konkret peger Karina Lorentzen blandt andet på kompensation til medarbejdere, ligesom det skal arbejdsgiverens ansvar at bevise at en fyring, omplacering eller fratagelse af vagter ikke skyldes, at medarbejdere har ytret sig kritisk.

 

Advertisement

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide