Ny klage over dommer: ‘Himlede med øjnene og tyssede’


Advertisement

Retsassessor Ulla Otken fik i januar i år en ny chance af Den Særlige Klageret efter inden for et år at være dømt i fire separate klagesager om hendes opførsel som dommer i Retten på Frederiksberg.

Hun blev fundet skyldig i utilbørlig optræden overfor vidner og tiltalte og for at miskreditere domstolssystemets omdømme. Ulla Otken fik dog lov til at beholde sit job.

Men nu er der en ny klage over den 59-årige jurist, underviser på Københavns Universitet og forfatter til flere fagbøger om jura.

– Jeg har aldrig været udsat for noget lignende. Ulla Otken afbrød og tyssede på min advokat og himlede med øjnene under hendes vidneafhøringer og procedure og kaldte vores vidne, en tekniker med otte års erhvervserfaring, for en ‘lille skoledreng’. Jeg håber, den dommer bliver afsat hurtigst muligt, siger Hans Christian Ahrensbach.

Han var en af parterne i en civil retssag i september, og har nu indledt en klagesag mod Ulla Otken.

Hans Christian Ahrensbach risikerer efter eget udsagn at gå konkurs med sit firma, hvis ankesagen ikke går hans vej. Han er rystet over dommer Ulla Otkens opførsel i den civile retssag, og har derfor også sendt en klage over hende til retspræsidenten. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

 

‘Arrogant og nedladende’
‘Vi har haft en helt utroligt dårlig oplevelse’ og ‘mener, at vores retssikkerhed er sat på prøve’, hedder det i klagen, som Ekstra Bladet har læst og som retspræsident Christian Lundblad modtog op til sidste weekend.

Hans Christian Ahrensbach er direktør for konsulentvirksomheden First Impress ApS, og Ulla Otken var dommer i den sag om kontraktforhold mellem to firmaer, som han ikke fik medhold i. Det kastede på stedet en anke af sig – og i forhold til Ulla Otkens opførsel en særskilt klage.

Klagerettens domme mod Ulla Otken i 2020 og i år sættes i relief af, at der i de seneste seks år kun i syv sager er fældet dom i klagesager mod dommere. Tre af dem rettede sig mod hende.

Christian Lundblad, retspræsident ved Retten på Frederiksberg, er enig i sagernes alvor og mener, det er ‘skærpende, når der som her er tale om gentagelser.

Ulla Otken blev i klageretten fundet skyldig i  ‘utilbørlig optræden’ og mangel på ‘ordentlighed og respekt’ i retten, og for at ‘svække den almindelige tillid’ til dommere. I en af sagerne blev hun desuden kritiseret for at have brugt sin position som dommer til at slippe for en bøde i en bus i København.

Det viser klagerettens anonymiserede domme mod Ulla Otken, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

Hun har også en fjerde dom med misbilligelse afsagt i 2014 med udgangspunkt i hendes opførsel i en voldtægtssag.

Kun klageretten har hjemmel i retsplejeloven til at udstikke bøder eller afskedige domfældte dommere i særligt grove sager eller ved gentagelse af sammenlignelige overtrædelser. Det er ikke sket i Ulla Otkens tilfælde.


– Nogle vil måske hævde, at rønnebærrene er sure, fordi du tabte sagen?

– Hør nu her. Ulla Otken afbrød flere gange min superdygtige advokat og sagde ‘ja tak, det har vi hørt’. Det var så arrogant, nedladende og respektløst. Hun misbrugte virkelig sin magt, mener Hans Christian Ahrensbach.

Klageren beskriver Ulla Otken som arrogant, nedladende og respektøs i sin optræden i retten. Foto: Anthon Unger
Klageren beskriver Ulla Otken som arrogant, nedladende og respektøs i sin optræden i retten. Foto: Anthon Unger

Kendte ikke til Otkens ry
– Er din klage påvirket af, at Ulla Otken tidligere er dømt for noget lignende?

– Nej, jeg er ikke ude på at hævne mig. Vi havde allerede besluttet os for at klage, da jeg læste Ekstra Bladets artikler om hende. Men det bekræfter mig selvfølgelig i, at ingen kan være tjent med hende som dommer, siger Hans Christen Ahrensbach.

Han anerkender, at dommere også kan have dårlige dage.

– Men det her var grotesk. Jeg troede, den opførsel var noget, man kun kan opleve på amerikansk tv eller i Hviderusland.

Hans Christian Ahrensbachs søster og rådgiver, Louise Ahrensbach, er ikke i tvivl om, at Ulla Otken på forhånd havde besluttet sig for, hvem der skulle tabe den civile retssag. Hun er cand. jur. og sekretariatschef i en almen boligforening.

Ulla Otken afviser pure, at klagerne mod hende for hendes retsledelse i den civile retssag fra september i år har noget på sig. Foto: Anthon Unger
Ulla Otken afviser pure, at klagerne mod hende for hendes retsledelse i den civile retssag fra september i år har noget på sig. Foto: Anthon Unger

Jura-kyndig søster bakker op
– Det var virkelig dårlig retsledelse, hvor tidsplanen blev fuldstændig tilsidesat. Ulla Otken hastede det igennem og kom flere gange med spydige kommentarer, og lige efter procedurerne var hun pludselig klar med en dom på 15 sider. Hvordan kunne hun nå det? Der var jo kun tid til en kort tissepause, anfører Louise Ahrensbach.

Hun oplyser, at broderens advokat efter dommen kun fik meget kort til at overveje, om han ville anke.

Den 41-årige direktør rejste oprindelig den civile sag, fordi han mener, at modparten har misligholdt en kontrakt og undladt at betale en større regning.

I samråd med sin advokat ankede han på stedet dommen. I direkte forlængelse af retssagen valgte han også at klage over Ulla Otken.

Hans Christian Ahrenbachs advokat har ikke ønsket at udtale sig, da både klagesagen og den særskilte anke er verserende.

Men hun skriver, at ‘dommeren i øvrigt virkede meget forhastet’ i sin ankestævning af selve sagen.

——— SPLIT ELEMENT ———

Ulla Otken: Det har absolut intet på sig

Ulla Otken mener, at Hans Christian Ahrenbachs klage er pure opspind og udtryk for kværulanteri. Foto: Anthon Unger
Ulla Otken mener, at Hans Christian Ahrenbachs klage er pure opspind og udtryk for kværulanteri. Foto: Anthon Unger

 

Ulla Otken afviser fuldstændig, at klagen fra Hans Christian Ahrenbach har substans i sig.

– Det har absolut intet på sig. Det er pure opspind og en ren shitstorm. Sådan er det, når man står frem i pressen, at så dukker alle mulige kværulanter op og beklager sig over, at en dommer, har givet deres sag en forkert behandling, siger Ulla Otken.

Hun afviser, at have hastet sagen igennem eller afbrudt direktørens advokat, men tværtimod stillede opklarende spørgsmål. Hun kan heller ikke genkende, at hun skal have talt nedladende om et vidne og kaldt ham ‘en lille skoledreng’.

– Det er en mand, der har tabt en sag med et brag og pludselig finder han så ud af, at det var den dommer, som havde været i Ekstra Bladet. Hvorfor i al verden skulle jeg rulle med øjnene overfor advokater? Jeg gjorde mig faktisk stor umage med den sag, siger Ulla Otken.

Sur over ikke at få medhold
Ulla Otken er rasende over, at Ekstra Bladet overhovedet går ind i den nye klage, før retspræsidenten har undersøgt den til bunds og der er truffet en skriftlig afgørelse.

– Sidst lagde jeg mig fladt ned og erkendte, at jeg havde opført mig forkert. Men her bærer hele mandens fremstilling jo præg af, at han er sur over, at han ikke fik medhold i retten.

– Hvad siger du til mandens klage over, at han fik indtryk af, at du havde bestemt dig på forhånd?

– Selvfølgelig havde jeg ikke det. Jeg havde ingen anelse om, hvor det ville ende. Men jeg ville være en dårlig dommer, hvis jeg ikke undervejs skrev ned, hvad folk sagde.

Ulla Otken er overbevist om, at klagesagen aldrig kommer videre. Efter den seneste dom i klageretten i januar i år har hun efter fælles aftale med retspræsidenten ikke fungeret som dommer i straffesager i Retten på Frederiksberg.

——— SPLIT ELEMENT ———

Retspræsident: Ked af at læse den klage

Christian Lundblad, retspræsident ved Retten på Frederiksberg, er ked af at læse klagen over retsassessor Ulla Otken. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Christian Lundblad, retspræsident ved Retten på Frederiksberg, er ked af at læse klagen over retsassessor Ulla Otken. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

 

– Jeg bliver trist og ked af at læse den klage over Ulla Otken. Nogle af aspekterne i den kan man jo genkende fra de tidligere domme imod hende.

Det er retspræsident i Retten på Frederiksberg Christian Lundblads umiddelbare reaktion efter hans gennemgang af klagen fra Hans Christian Ahrensbach.

– Er du enig i, at det ligner et mønster, der gentager sig?

– Ja, og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Folk, der kommer i retten, må ikke have den oplevelse, at dommeren ikke har tid og interesserer sig for sagerne. Men hvad følgen bliver, skal jeg dybere ned i substansen i klagen og alle sagens akter for at afgøre. Og jeg skal også have det vendt med Ulla Otken.

– Er det en sag, som hører hjemme i klageretten?

– Det vil det normalt være. Jeg kan bringe den for klageretten, men det kan de involverede også selv gøre.

– Indgår det i dine overvejelser, at Ulla Otken risikerer sit job, hvis hun igen får en sag for klageretten?

– Nej. Jeg holder ikke hånden over mine medarbejdere på den måde.

– Hvad siger du til, at Ulla Otkens dårlige opførsel tilsyneladende gentager sig, selvom hendes nye opgaver, er skåret til, så hun skånes for straffesager og udsættes for et mildere arbejdspres?

– Jeg tør ikke sige, om hun havde nogle særlige opgaver den dag, som kunne have betydning. Det vil jeg undersøge nærmere.

 

Læs mere om kritik af dommere:

Dommere på anklagebænken: ‘Amatøragtige og pinlige’



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide