Hjem Politik Ny hammer mod corona på vej: Mundbind og mere coronapas bliver danskernes nye hverdag

Ny hammer mod corona på vej: Mundbind og mere coronapas bliver danskernes nye hverdag

af Extra Avisen
Ny hammer mod corona på vej: Mundbind og mere coronapas bliver danskernes nye hverdag


Mundbindet vender retur.

Efter et halvt år uden mundbind og visir skal danskerne nu igen vænne sig til det udskældte bind for næsen og munden igen.

På et pressemøde onsdag fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke nemlig, at regeringen fra på mandag vil stille krav om mundbind i offentlig transport, butikker, liberale erhverv og i sundhedssektoren.

Samtidig vil S-regeringen stille krav om coronapas på statslige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, ældreplejen og til arrangementer, hvor der er over 100 personer indendørs og 1.000 udenfor.

I forvejen er der krav om coronapas på cafeer og restauranter.

»Det er en anden epidemi, vi står med nu. Deltavarianten er langt mere smitsom, og det udfordrer os. Derfor er vi nødt til at tage disse værktøjer i brug,« sagde Magnus Heunicke på pressemødet.

Før de skærpede restriktioner kan blive til virkelighed, skal de igennem Folketingets Epidemiudvalg, som holder møde torsdag klokken 17. Her skal et flertal stemme for restriktionerne.


Minister of Health Magnus Heunicke at a briefing with the status of the COVID-19 situation in Denmark at Eigtved's Warehouse in Copenhagen on Friday 19 November 2021. (Photo: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix)


Minister of Health Magnus Heunicke at a briefing with the status of the COVID-19 situation in Denmark at Eigtved’s Warehouse in Copenhagen on Friday 19 November 2021. (Photo: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix)
Foto: Nils Meilvang

Vis mere

Men det ser dog ikke ud til at blive umuligt. Flere støttepartier og borgerlige partier er umiddelbart positivt stemt.

»Hvis vi skal bruge mundbind og coronapas flere steder for at holde landet åbnet, så støtter vi gerne det. Det, som regeringen lægger på bordet, er tåleligt. Det handler om, at sundhedsvæsenet ikke skal bryde sammen. Det er prioritet nummer ét,« siger De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til B.T.

De skærpede restriktioner om blandt andet mundbind bliver gjort til krav og ikke anbefalinger. Det vil sige, at der kan medføre bøde eller bortvisning, hvis man eksempelvis ikke bærer mundbind i butikker og offentlig transport.

I samme ombæring, som coronapasset bliver indført stort set alle steder i samfundet, så vil S-regeringen også gøre gyldigheden for coronatest kortere.

Det vil sige, at en negativ pcr-test er gyldig i 72 timer, mens en negativ lyntest er gyldig i 48 timer.

Målet med restriktionerne er selvsagt at bremse den eskalerende smitte. Men et andet mål er at presse de sidste uvaccinerede til at takke ja til stikket.

»Vaccinerne er rigtig effektive. De er vores helt store supervåben,« sagde Henrik Ullum, direktør i SSI, på pressemødet.

Han forklarede, at vaccinerne forebygger to ud af tre infektioner og ni ud af ti indlæggelser.

Onsdag var 4426 danskere testet positive på et døgn, mens der lige nu er 435 indlagt med covid-19.



Source link

Flere Artikler