Ny film på vej om Flemming ‘Bamse’ Jørgensen: ‘Jeg blev virkelig rørt af hans kamp’

Udover Bertelsen finder man Johanne Louise Schmidt på rollelisten som Bamses hustru Käte, samt blandt andet Henrik Birch, Charlotte Bøving, Lars Ranthe, Signe Egholm Olsen og Brian Lykke.

Optagelserne til filmen begynder i dag i Aarhus.

‘En cirkushest, der ville please publikum’

En af dem, der kom tæt ind på livet af Bamse, kort før død, er sanger, producer og sangskriver Chief 1.

De to arbejdede sammen på det, der skulle blive Bamses sidste album – ‘Tæt På’, som udkom i 2010.

– Bamse var et fantastisk varmt menneske. Samtidig var han en cirkushest og en entertainer af ypperste karat fra “gamle dage”, som virkelig ville give publikum noget for pengene. Om det så sled krop op eller krævede alt livsenergi, siger han.

Chief 1 arbejdede sammen med Bamse på hans sidste plade ‘Tæt På’. (Foto: LISELOTTE SABROE © Ritzau Scanpix)

Chief 1, hvis borgerlige navn er Lars Pedersen, nævner som eksempel, at Bamse pendlede frem og tilbage mellem albumindspilning og tv-produktion i den periode, de arbejdede sammen.

I 2009 medvirkede Bamse nemlig i TV2-programmet ‘AllStars’, som han vandt med et kor fra Aarhus.

– Han ville gerne være der for folk, så tror, han havde svært ved at sige nej, siger Chief 1 og tilføjer, at var det ikke for Bamses hustru, Käte, havde den folkekære sanger måske forladt os endnu tidligere.

Bamse var 63 år, da han døde i 2011.

Håber på anerkendelse

Med nyheden om at en stor, dansk spillefilm er på vej om Bamse, håber Chief 1, at det kan være med til at blåstemple sangeren.

– Gennem mange år så anmelderne ned på ham og det dansktop og country, han lavede. Så håber, man kan begynde at anerkende, at det var en mand, der knoklede røven ud af bukserne og sang pissegodt, siger han.

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide