Ny bog er et forsvar for storbyen: – Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

 

Flere højhuse, flere boliger, flere mennesker. Storbyen skal vokse, mener Simon Kjær Hansen i en ny bog, som gør byen til løsningen på klimaudfordringerne. Hovedstaden kan nemlig godt rumme 300.000 flere indbyggere i løbet af de næste 15 år, mener han. Det bliver han hverken populær på i provinsen eller blandt sine bysbørn i København.

Advertisement

Land og by: – Væææææk, brøler en mand i 30’erne, da han kommer blæsende på sin cykel Bryggebroen – en af Københavns efterhånden mange cykel-og gangbroer.

Et ungt par kigger forskrækket op og skynder sig at gå til siden. De var uforvarende kommet til at gå for tæt på cykelbanen, og det gør man ikke ustraffet i hovedstaden.

Avisen Danmark er her for at møde Simon Kjær Hansen, der onsdag udgav bogen “Et forsvar for storbyen”.  Her går han til modangreb på den fremherskende holdning om, at der skal skrues lidt ned i storbyen, så der kan komme mere udvikling, uddannelse og statslige arbejdspladser ude i landet.

Inden han kommer gående over broen fra Amager-siden, når vi lige at opleve endnu et trafikraseri på cykelvejen. Denne gang en ældre, velklædt mand i pæn fart, der skælder ud på en forfjamsket kvinde, som er kommet til at slå et slag på cyklen, så han ikke kunne komme hurtigt nok forbi.

–  Jeg synes jo godt, man kunne være venlig, selv om man er på cykel og har travlt, siger Simon Kjær Hansen.

For ham er raseriet i den tætte cykeltrafik en ærgerlig plet, for han er meget begejstret for cykelbyen København. Og det er han ikke ene om.

Halvdelen tager cyklen

Alverdens storbyer kigger den danske hovedstad og forbløffes over, at storbytrafikken her i stor grad er tohjulet, klimaneutral og pedaldrevet. Tæt på halvdelen af alle københavneres ture til arbejde eller uddannelse foregår nu på cykel, siger Simon Kjær Hansen og peger også på en mulig årsag til, at der er verbale sammenstød og tilsvininger på de mange københavnske cykelveje: Den plads, de har at køre på, udgør nemlig stadig kun syv procent af det samlede vejareal.

Cyklerne er blot et af Simon Kjær Hansens argumenter for, at København er langt bedre til at løse klimaudfordringerne end de områder i landet, hvor der er længere mellem husene.

Blå bog

Simon Kjær Hansen har studeret og levet i storbyer det meste af sit liv. Han er dog født i Odense og opvokset i Aarhus-forstaden Risskov, inden han som 13-årig kom til København. Han har været rådgiver i Københavns udvikling for både Ritt Bjerregaard og Frank Jensen, da de var overborgmestre. Onsdag udgav han bogen “Et forsvar for storbyen” på Gads Forlag.

Han har været embedsmand i Finansministeriet og i den engelske regerings Cabinet Office. I seks år har han været global direktør i den verdensomspændende sammenslutning af storbyer C40 Cities og er netop nu tiltrådt som leder af Copenhagen Center for Public Policy ved Københavns Universitet

København er under konstant udvikling, og byggekraner hiver nye højhuse op af jorden så hurtigt, som man kan køre murbrokker fra gammel industri væk. Foto fra “Et Forsvar for Storbyen”: Thorbjørn Hansen
Når man bor i en storby, så er det de andre mennesker, der er attraktionen, siger Simon Kjær Hansen og mener, at der er plads til flere. Billedet her er fra en af storbyens befolkningstætte events – Copenhagen Pride Parade 2018. Foto fra “Et forsvar for Storbyen”: Philip Davali

Bryggebroen forbinder området ved Fisketorvet og Vesterbro med Islands Brygge på Amager-siden. Her lå den forurenende Dansk Sojakagefabrik, hvor 1200 mennesker gik på arbejde i 1950’erne. Man kunne høre eksplosionen over det meste af København, da “Sojakagen” røg i luften i 1980.

I dag er der højhuse med boliger. Og det er der også, når man kigger syd fra Bryggebroen. Masser af højhuse er skudt op der, hvor der før var industri, håndværksvirksomheder og autoophuggere.

– Det var faktisk dernede et sted, at Egon Olsen blev støbt fast i cement af “Bøffen”  og skulle sænkes i havnen i en Olsen Banden-film, siger Simon Kjær Hansen for at illustrere det småsnuskede nu historiske erhvervsliv, der er jævnet med jorden.

Deler mere

Der er også byggekraner, der viser, at flere højhuse er på vej. Kranerne hiver dem nærmest op af jorden her så hurtigt, murbrokkerne fra gammel industri kan køres væk. Det samme sker i Nordhavn, i Valby – ja alle steder, hvor der før var industri. Der er nemlig en umættelig efterspørgsel efter boliger i København, og den skal man møde med flere højhuse og flere boliger. Og det skal man til alles fælles bedste, mener Simon Kjær Hansen.

– Der er store klimagevinster ved at bygge i byen, hvor man bygger tæt og højt. Boligerne er relativt små, bruger mindre energi. Både fordi der er færre kvadratmeter at varme op, og fordi mindre varme går til spilde, fordi overboen får gavn af den, siger han.

Der er store klimagevinster ved at bygge i byen, hvor man bygger tæt og højt. Boligerne er relativt små, bruger mindre energi. Både fordi der er færre kvadratmeter at varme op, og fordi mindre varme går til spilde, fordi overboen får gavn af den.

 

Københavnere er ikke mere engagerede eller mere klimabevidste. De er bare plantet i en designet virkelighed, hvor det er nemmere at cykle end at køre bil, og hvor boligerne er mindre. Et typisk nybygget parcelhus i Danmark er 205-210 kvadratmeter, mens en typisk nybygget bolig i storbyen er under halvt så stor.

– Der er meget fokus på bæredygtige byggematerialer, men de allermest bæredygtige kvadratmeter er dem, man ikke bygger, siger Simon Kjær Hansen.

En anden fordel ved at bo tæt er, at man forbruger mindre. Man har færre ting og er fælles om busser, cykelstier og legepladser.

Størrelse betyder noget

De bæredygtige minisamfund, økobyer og tiny house-områder, der skyder frem rundt omkring i landet, er hver for sig gode initiativer for driftige, idealistiske mennesker. De batter bare ikke rigtig i forhold til den udfordring, vi står over for, mener Simon Kjær Hansen. Især fordi, det skal gå ufattelig hurtigt med at reducere CO2-udledningen. I Danmark skal vi mindske udledningen med 70 procent på 10 år.

Derfor skal byerne svulme, og det synspunkt er ikke lige populært hos alle de københavnere, der nyder godt af den nye grønne storby med vandmiljø og havnebade. Ude på et lille hjørne af Amager Fælled er planen at bygge 2000 boliger på en nedlagt losseplads. Den kaldes nu Lærkesletten, og mange københavnere protesterer – nogle lænker sig ligefrem fast – mod mere byggeri i den sparsomme natur.

Men Simon Kjær Hansen mener, at tæt bebyggede byer med mange mennesker netop er forudsætningen for, at der bliver et rigt og varieret dyre- og planteliv – en sund biodiversitet som det hedder.

– Jo mere koncentreret, vi mennesker bor, jo mere plads er der til store arealer med vild natur uden for byerne, siger han.

Der skal altså bygges løs, men hvor stor skal hovedstaden være?

– London, Berlin og Milano er jo skønne byer, selv om de er meget . Danmarks Statistik forudser, at vi bliver 300.000 flere danskere i løbet af den kommende 15 år, og dem, mener jeg godt, vi ville kunne rumme i Københavns og Frederiksberg Kommuner, hvis vi fortsætter med bygge boliger der, hvor der før var industri, siger Simon Kjær Hansen og tilføjer:

– Det skal selvfølgelig kun være dem, der har lyst til at bo i København, men mange har fundet ud af, at byen også et et sted,  hvor man bor, slapper af og nyder havnebadet og det gode liv.

Hvem skal arbejde hvor?

Hvem forestiller du dig skal producere fødevarer og andre varer til os og til at eksportere, hvis vi fortsætter med at gøre hovedstaden og mere attraktiv?

– Jeg mener ikke, at det bliver sværere at have produktion af varer, fordi man gør hovedstaden større. De, der søger til byen, er ofte dem, der arbejder i brancher, hvor man sælger viden eller design eller på anden måde arbejder med kreativt arbejde.

Er der ikke også meget kreativitet og viden i Grundfos, Danfoss, Lego og andre store produktionsvirksomheder, som ligger uden for København, hvor flertallet af danskerne også bor?

– Det her handler ikke kun om København. Det handler også om Aarhus, om Aalborg, Odense, Esbjerg og andre byer rundt i Danmark. Mit synspunkt er ikke, at alt skal være i København, men at det er godt at satse på, at byerne skal være større og tættere.

Men mange produktionsvirksomheder uden for byerne lever også af udvikling, innovation og design, og de mangler jo arbejdskraft. Hvordan flugter det med at stoppe udflytning af uddannelser og arbejdspladser fra København til resten af landet?

– Jeg tror også, virksomhederne har brug for meget specialiseret viden, og man er nødt til at skabe nogle vidensmiljøer, hvor den specialisering kan finde sted.

Og det kan man ikke uden for København eller hvad?

– Jo det er der er mange byer, der kan levere i Danmark. Men der er ingen tvivl om, at jo flere mennesker, der er i en by, jo større muligheder er der for at dyrke det specialiserede. Det er ren matematik, siger Simon Kjær Hansen.

Advertisement

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide