Nu taler han om ‘milliarden’

Martin Braithwaite med hustruen Anne-Laure Louis, da han blev præsenteret som Barcelona-spiller. Foto: Tariq Mikkel Khan


Martin Braithwaite understreger, at han ikke er milliardær – endnu

Det kører for Martin Braithwaite i øjeblikket.

I de seneste uger har han været med til at spille Danmark i den første EM-semifinale i 29 år efter en slutrunde, hvor han startede inde i alle Danmarks kampe, og endda kom på tavlen mod Wales.

Fredag kunne han så stå op til nyheden om, at han ifølge Forbes er spilleren med den største formue i Barcelona, fordi Lionel Messi pt. står uden konktrakt.

De mange penge kommer ikke fra fodbolden, men den virksomhed han har med sin onkel Philip Michael. Sammen har de i nogle år investeret i amerikanske ejendomme, og det går ret godt.

De spanske medier Marca, AS og El Mundo Deportivo.greb straks historien, og gjorde den danske Barcelona-spiller til milliardær.

Men sådan spiller klaveret ikke – endnu.

Det understreger Martin Braithwaite i et opslag på Twitter, hvor han taler om historien med Philip Michael.

– Jeg har set en masse rygter om, at jeg er milliardær, og I behøver ikke at tage de rygter seriøst, siger Braithwaite, der i videoen sidder bag rattet i sin bil.

– Det er rigtigt, at vi har vores virksomhed, men tallene er helt forkerte. De tal, folk ser, er ikke min private formue. Det er virksomhedens asset management (kapitalforvaltning, red.), så det er et helt andet tal. Alt det, der er skrevet i medierne, det er ikke min personlige formue. Der er så mange ting, man skal tage med i overvejelserne, fastslår landsholdsspilleren

Martin Braithwaite med hustruen Anne-Laure Louis, da han blev præsenteret som Barcelona-spiller. Foto: Tariq Mikkel Khan
Martin Braithwaite med hustruen Anne-Laure Louis, da han blev præsenteret som Barcelona-spiller. Foto: Tariq Mikkel Khan

 

Men han lægger ikke skjul på, at det er et mål en dag at kunne kalde sig milliardær.

– Jeg vil da hundrede procent gerne derhen en dag.

– Er det et mål for dig?, spørger onklen.

– Ja, jeg vil gerne nå det en dag. Jeg har lang vej derhen, men jeg er overbevist om, at jeg når det. Vi er på rette vej og tager alle de rigtige skridt, konstaterer Martin Braithwaite, der af mange spanske eksperter forventes at forlade FC Barcelona denne sommer.

Læs mere om Martin Braithwaites milliard-eventyr her: UDEN FOR banen: Milliardæren Braithwaite er Barcelonas rigeste



Source link